Min kæreste syntes ikke, det var megafedt at være uden arbejde og savnede samtidig København gang, men så snart man entrerer fitnesscenteret, hvor minimumsalderen er 15 år, er der kun mænd. Det kunne være en tilfældighed, men det er det ikke. Fra 16-årsalderen og de efterfølgende år tager de f leste, ikke mindst pigerne, færgen mod fastlandet med f lyttekasser under armen for at studere. Og det har efterladt de tilbageværende unge mænd på øen med en konstant summen for ørerne fra tonerne af The Clash’ monsterhit: Skal jeg blive, eller skal jeg skride? – Jeg er jo fandeme 27, det begynder at nærme sig de 30, så det presser på med, hvad der skal ske, siger Simon. – Men for mig af hænger det af, om jeg finder en kæreste, og hvad hun vil. Ikke at hun skal bestemme det hele, men hvis det ikke kan lade sig gøre for hende at bo på Samsø, så skal det ikke være det afgørende. En pige er vigtigere end Samsø … Ja, sådan er det. EN HELDIG KARTOFFEL Johannes Loeb, 26, og Fredrik Sahlin, 27, flyttede til Samsø for at drive det lille økologiske landbrug Yduns Have. Men Fredrik savner sin kæreste, Ea, og flytter nu fra øen igen. I den nordligste by på øen med det logiske navn Nordby bor 24-årige Thomas Kjeldahl. Han er et behageligt gemyt med en speciel ro i stemmelejet, som kun findes uden for de store byer, hvor man sjældnere bliver af brudt. – Der har ikke for alvor været gang i Nordby siden slut-90erne, og kroen har stået tom længe, for der er ingen forpagtere til den. Der sker jo ikke rigtig noget her. Hvis man klarer den første vinter heroppe, så klarer man det hele, siger han. Vi befinder os på, hvad der må betragtes som øens ubestridt største virksomhedsimperium, landbrugs- og transportforetagendet Brdr. Kjeldahl. Virksomheden er ejet af Thomas’ far og onkel. På glasfacaden til Thomas’ eget kontor står der servicechef. Hvis man inden for de seneste år har sat tænderne i en samsøkartoffel, kan man være næsten sikker på, at Thomas har været involveret i processen på den ene eller anden måde. Modsat sine to venner fra syd ved han med sikkerhed, at det skal være på Samsø, han indånder den friske luft i mange år frem endnu. Han er sikret et godt job fremover, har lejet halvdelen af sine forældres hus og er tilmed f lyttet sammen med kæresten, der selv har fundet et job på øens plejehjem. Det lyder helt enkelt, men det er faktisk langt sværere at få til at gå op, end man umiddelbart skulle tro. Fra Thomas’ folkeskoleklasse er han den eneste ud af 17, der stadig bor på Samsø. Så vidt han ved, er der ikke mere end et par stykker, der overvejer at f lytte tilbage, alle sammen fyre. Med få undtagelser er de job, som Samsø udbyder, typisk inden for landbrug og håndværk – og det er sjældent, hvad de piger, der er taget væk, har uddannet sig til. Selvom Thomas Kjeldahl selv har fødderne plantet solidt i den samske kartoffelmuld, kan han ikke undgå at se, at øen mangler østrogen. – Der mangler jo noget på en eller anden facon, ikk’. De piger, der bor her, er som regel optaget. Min kæreste har tidligere boet i Aarhus i tre år, og når hun har sine veninder derfra på besøg, ja, så skal de andre drenge jo rigtig se, hvad det er for nogen. DENGANG LOUISE GIK TIL BAL Der har ikke altid været affolket for unge kvinder på Samsø. I 1926 skrev digteren Johannes Dam visen ’På Samsø var en pige’ om soldaten Jørgen, der begår selvmord med en bajonet, da han ikke kan få sin elskede, HanFebruar 2016 Ud & Se 41
Download PDF fil