når arkæologer går over en mark, sparker de i muldvarpeskuddene for at se, om der skulle være noget interessant i jorden. I muldvarpologien er alle fundene sat i system. jesper Hjermind, muldvarpolog når folk er færdige med at grine, siger de: ’Hvorfor egentlig ikke?’ Og kan rent faktisk godt se, at det er en god idé. Vi opfandt muldvarpologien sidste efterår. Når vi har et fredet voldsted, hvor vi ikke har tilladelse til at grave, så graver muldvarpen for os. Den har sit hul og sine gange og skubber materiale op fra undergrunden. Så kommer vi og tjekker, hvor mange potteskår, tegl og andre fund der gemmer sig i muldvarpeskuddene. Muldvarpe er gode arkæologer – selvom de glemmer at dække hullerne til, når de er færdige. Og ja … jeg har nok et mere afslappet forhold til muldvarpen end de f leste haveejere. 32 Ud & Se April 2015 I mit barndomshjem stod der to skabe med fortidsfund, som min far og bedstefar havde samlet. Der var mineraler, stenøkser og en stump af en f lintdolk. Selvom jeg aldrig har kendt hverken min far eller farfar, var stenene tillokkende. Som otteårig fandt jeg selv en halv stenøkse på en af markerne nær vores lejlighed. Så jeg har altid villet være arkæolog. Det mest fascinerende er, når man lige pludselig i et glimt ser fortiden for sig. Kling, kling! Her sidder rent faktisk en af vores forfædre og ridser med sin spidse kniv i et bræt fra en skibskiste, et øjebliksbillede fra for 1.000 år siden. jeg synes, at det er spændende at have fat i en større sammenhæng. Det er en næsten krimiagtig måde at stykke tingene sammen på. Hernede ved Viborg Søndersø er min konklusion nu, at der nok har været et kongehyldningssted for Knud den Store fra år 1019. Vi har fundet keramik fra England, en træskål fra Libanon og islamisk glas, der næsten ikke findes f lottere. Vi har også fundet en treårig hingst, altså en stridshest. I dag skal alle rigtige mænd over 50 år have en HarleyDavidson. Dengang skulle kongens mænd have en treårig hingst. Jesper Hjermind er middelalderarkæolog og museumsinspektør på Viborg Museum.
Download PDF fil