Side 66
Sort/hvid Hver måned sætter en personlighed ord på det sublime og det ærgerlige, på en yndling og en yndlingsaversion. Karen Marie Ørsted er bedre kendt som popartisten Mø. Hun er født i 1988 og arbejder i øjeblikket på sit debutalbum. MØ OM TØJLER F O RTA LT T I L L A R S G RU B A K FOTO PELLE RINK AT GIVE SLIP Det kan mærkes, når musikere tør fortabe sig AT GENNEMTÆNKE Det virker forlorent, hvis man tænker for meget F OR AT SKABE medrivende musik skal man give fuldstændig slip på sig selv og glemme alt om, hvordan man ser ud, og hvad andre mennesker forventer. Det er måske en kliché, men jeg tror på, at musikken har det bedst, når man glemmer alt omkring sig og bare føler den. Allerede da jeg gik i 9. klasse og lyttede til Sonic Youth, var det klart for mig, at der er en sammenhæng mellem at kunne slippe tøjlerne og den musik, der kommer ud af det. Det danske surfrockpunkband De Høje Hæle er et godt eksempel. Når de performer, giver de sig fuldt ud, og det er tydeligt, at de ikke prøver på at please nogen eller på at passe til et eller andet markedsbestemt image. Den attitude ser jeg meget op til. Man kan fornemme det i øjnene på dem, at de bare følger rytmen uden at tæn- ke over, om de nu tager sig rigtigt ud. Her er ikke noget skuespil. Som menneske opfatter man, hvorvidt noget er ægte eller ej. Og De Høje Hæle er ægte. Deres fremførelse skriger nærmest til himmelen, at det er det her, dem og publikum, det handler om. Og så fuck alt andet. De har selvfølgelig erfaringen til at slappe af på scenen, og så har de en naturlig vildskab og en humor, som de formår at kanalisere ud i musikken. Selv har jeg ikke spillet så mange koncerter endnu, men jeg kan allerede nu mærke, at ved at lade være med at tænke over, om jeg nu er rowdy nok, og bare være det, så glemmer jeg nervøsiteten. Egentlig er det en tillidsting, for hvis kunstnerne viser, at de kan slappe af, så kvitterer publikum for den tillid ved selv at give slip. Og det er dér, det kan blive uforglemmeligt. J EG ER VILD med den britiske elektroduo AlunaGeorge. Musikken er fyldt med en uforlignelig energi og tyngde, og derfor havde jeg glædet mig til at se de to medlemmer spille på sidste års Eurosonic Festival i den hollandske by Groningen. Deres koncert står for mig som et godt eksempel på, hvordan tøjlerne kan hæmme en kunstner så meget, at det går ud over musikken. Det var ikke, fordi de havde konstrueret deres show og gennemplanlagt hvert eneste øjeblik, men det var tydeligt for mig, at de holdt igen. Måske skyldtes det nervøsitet, men det var frustrerende for mig, fordi jeg ikke fik det ud af koncerten, som jeg havde håbet på. Det levede ikke op til mine forventninger, og jeg spekulerer på, om de selv kunne mærke det. Jeg forstår godt, at mange har brug for at føle kontrol for at dræbe nervøsiteten. Men med musik kan det gennemtænkte dræne alt det, der gør det godt og rigtigt. Musikken behøver ikke engang at være vildt god, hvis bare man kan mærke afsenderens vildskab og lidenskab. Det alene kan flytte meget, for så kan man mærke, at der menes noget med det. Værst er det, når kunstnere forsøger at frembringe en påtaget vildskab og insinuere falsk energi. At konstruere de her kunstige energiudbrud er så forlorent og tarveligt, og det er nemt at gennemskue for os, der lytter. Hellere et energifyldt band med mangelfuld musikalitet og noget på hjerte end et velspillende band, hvis kropssprog eksploderer i vildskab, mens øjnene slet ikke er med i det. Man registrerer det med det samme som lytter, så stå hellere ved, hvad man virkelig føler for. 66 Ud & Se Marts 2013
Side 67
16. marts-12. april OPERAEN 19. juli-20. august t Nu i aln d e mere 00 0 . 60 te solg er billett Blæser sit publikum bagover JV – Jyske Vestkysten Aladdin trumfer Jyllands-Posten FREDERICIA F REDERICIA TEATERS PRODUKTION AF Flyvetur mod stjernerne Fyens Stiftstidende Aladdin er et familiehit Børsen Fræk og forrygende BT Magien indfinder sig Berlingske © DISNEY OPENING.DK . 13394
