Side 40
kinesisk en af slagsen allerede efter 24-25 kilometer. Den glohede asfalt fra den efterhånden bagende sol flyder ind i de stødabsorberende skosåler og op i stængerne, der lige så godt kunne være solgt til stanglakrids. Jeg bevæger mig langsomt, men sikkert; fra ubesværet antrit til slæbende skridt. Og gennemsnitstiden per kilomter stiger som højdemeterne på det alt andet end ubetydelige bakkedrag mellem rutens to kyststrækninger. Da jeg er nede igen, må jeg træde af på naturens vegne, og imens størkner cementen i mine lårbasser. De skal tvinges i gang. Jeg uddeler lammere til mig selv. Jeg tænker på den japanske mesterforfatter Haruki Murakamis selvbiografiske bog, ’Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe’. Under sin første maraton – også i en alder af 33, i øvrigt – rammes han af trangen til øl. En ’perfekt afkølet øl’, som han skriver. I feel you, Murakami! Jeg var ikke den eneste, der lagde for hårdt ud på de første mange kilometer. Selvom jeg vitterligt snegler mig fremad, overhaler jeg den ene stenstøtte efter den anden. Det giver ekstra kræfter at se de andre lide endnu mere. Jeg indfrier ikke ambitionen om at komme under tre en halv time i min maratondebut. Men på det sidste stykke ind mod mål vågner bentøjet op til dåd. Jeg slår i hvert fald Murakamis første tid på 3 timer og 51 minutter, og det er da noget, trøster jeg mig, da mit kadaver kryber ind i et akacietræs nådige skygge og forsøger at strække ud. Det er for sent. Syren lammer musklerne. En ældre mand sætter sig ved siden af mig. ’Du skulle hellere gå ud i saltvandet. Det lindrer som intet andet’, anbefaler han. Via et par hjælpende hænder kommer jeg på benene. Trækker op i shortsene og stavrer ud, så Stillehavet når mig til lysken. Jeg skuler i den tyste overflade. Spejlbilledet af en drænet mand samler sig. Han gengælder blikket, vemodigt. En strandet hval. Så fik jeg set én alligevel. En ældre mand sætter sig ved siden af mig. ’Du skulle hellere gå ud i saltvandet. Det lindrer som intet andet’ WWW Maraton Jorden rundt En international løbsoversigt kan findes på: marathonguide.com Maui Oceanfront Marathon finder sted igen i januar 2013. Se mere på: mauioceanfrontmarathon.com Copenhagen Marathon skydes i gang 20. maj, se ruten og meget mere her: copenhagenmarathon.dk 40 Ud & Se Maj 2012
Side 41
Fotos: Tilsted Com, Giro-Start2012 og Holstebro Kommune VimødesiHolstebro Når 35.000 spejdere fra over 30 lande i juli 2012 sætter kurs mod danmarkshistoriens største spejderlejr, mødes de i Holstebro. Når verdens næststørste cykelløb, Giro d’Italia, er i Danmark, cykler feltet omkring Holstebro. Når danske soldater vender hjem fra international tjeneste, modtages de i Holstebro. Når der inviteres til Klassiske Dage, Danske Kulturdage og andre kulturelle begivenheder i Holstebro, kommer der gæster fra både indland og udland. Når der skal shoppes, kommer folk fra nær og fjern til Holstebro, der flere gange er kåret som Danmarks bedste og flotteste handelsby. Holstebro har nogle af landets bedste miljøer for talentudvikling inden for musik, kunst og design, dans og musical, teater og idræt. Mange af dem skaber sig en karriere på danske og internationale scener og baner, fordi Holstebro plejer sine talenter. HOLSTEBRO.DK Holstebro Kommune > Rådhuset > 7500 Holstebro