Forskning tæt på Ud & Se dykker ned i naturens forunderlige verden. Vi er ’tæt på’ og ’langt fra’ – se side 10. FOtO MusEuM OF LOnDOn ArchAEOLOgy Disse fem skeletter fra en pestkirkegård tæt på Tower of London var ofre for byldepesten, der hærgede fra 1347 til 1352. Dna-spor fra 46 tænder og 53 knogler afslører den sande identitet af pestbakterien. Gensyn med Den Sorte Død D blodplet eller en sædklat kan fælde en forbryder. I den aktuelle sammenhæng er det lykkedes at fælde videnskabelig dom over en frygtet bakterie. Dna-sporet fra den gamle pestForskerne har kortlagt dna i den bakterie, bakterie fortæller en interessant der tog livet af op mod halvdelen af den historie. For bakterien lignede til forveksling de bakterier, der stadig europæiske befolkning på blot fem år fremkalder pest fra tid til anden. Pestudbruddene foregår i en meget mindre skala i dag og sjældent med en dødelig udgang. Men det komet var et trist kapitel London i 1988, hvor arkæologer fra mer tydeligvis bag på forskerne, at Museum of London havde gravet den store bakteriedræber fra midi europas historie, da fem skeletter frem, som alle havde delalderen ikke har ændret sig. pesten i middelalværet ofre for byldepesten. Det får forskerne til at konkluderen tog livet af op Fra 46 tænder og 53 knogler er dere, at der må have været nogle mod halvdelen af befolkningen på det nu lykkedes forskere fra blandt andre faktorer på spil i middelaldeblot fem år. Pesten blev også kaldt andet universitetet i tübingen i ren, der gjorde bakterien så dødefor Den Sorte Død, fordi den intyskland at lig. Det kunne den dødens indtræden fremkaldte finde tydelige være, at kliblåsorte bylder over hele kroppen. Bakterien er dna-spor fra maet var mere Det er lykkedes et forskerhold at stadig iblandt os. koldt og klamt afsløre den præcise identitet af den den frygtede Den findes hos på den tid, som dræberbakterie, Yersinia pestis, som bakterie. Det fx sorte rotter og svarer lidt til, gav dræberbakudløste pesten. Detektivarbejdet kan overføres til at et moderne terien optimale startede i bogstaveligste forstand mennesker ved dna-spor fra en betingelser. på en pestkirkegård i det centrale loppebid Et mystErium I middelalderen ledte man forgæves efter en forklaring på den voldsomme epidemi. En teori var, at planeternes placering havde ført til en fordampning af alt vandet i Det Indiske Ocean, og det var den dårlige luft fra de rådne fisk, der bar skylden. Samtidig er vi mennesker – belært af historien – blevet bedre til at håndtere spirende epidemier ved at isolere de mennesker, som bliver ramt. Og i dag kan sygdommen som regel slås ned med antibiotika, hvis behandlingen sættes ind i tide. en sidste forklaring kan være, at vores immunforsvar er blevet bedre, fordi vi gennem historien er blevet udsat for så mange forskellige sygdomsfremkaldende vira og bakterier. tekSt L aSSe FOGHSGaarD, e x P e r I M e n ta r I u M 20 Ud & Se Januar 2012
Download PDF fil