om DSB Rettelse I I martsnummeret af Ud & Se skrev vi beklageligvis, at togene på Sønderborgbanen mellem Tinglev og Sønderborg ville blive erstattet af busser på grund af sporarbejde fra 12. marts. Dette sporarbejde er blevet udsat til 6. april klokken 14 på grund af vejrsituationen. Sporarbejdet bliver afsluttet 8. august 2010 klokken 14. I perioden vil togene blive erstattet af busser, som kører efter en særlig køreplan. Familieudflugt I bededagsferien er det muligt at køre med Thomas Tog på jernbanemuseet i Odense. Jernbanemuseet har lånt det lille blå lokomotiv af den engelske veteranbane fra 29. april til 2. maj. Hvis man ikke vil fotograferes i Thomas-toget, kan man også se Thomas-film i museets minibiograf, lege med masser af Thomas-legetøj eller lytte til højtlæsning af Thomas-historier. Læs mere på jernbanemuseum.dk Miljøvenlig bil Brugere af den nye lounge i Århus har nu også mulighed for at leje den miljøvenlige bil Smart. Det er således blevet nemmere at komme videre fra stationen til den endelige destination på en miljørigtig måde. Introduktionsprisen er 440 kroner inklusive moms og forsikring Renoverede salgssteder I løbet af de næste år vil otte af DSBs betjente salg blive moderniseret. Det betyder blandt andet, at de traditionelle skranker vil blive fjernet, og at det selvbetjente miljø vil blive opprioriteret. Det skal være lettere at få hjælp, hvad enten det drejer sig om oplysning, service eller salg. Det skal også være slut med tape og plakater. Fremover er det digitale skærme og projektioner på væggene, som skal inspirere og informere. I 2010 vil salgsstederne i Odense, Esbjerg og Roskilde få en ansigtsløftning. for daglig leje af bilen. Bilen er udstyret med gps og kører 29 kilometer per liter diesel. Odense Banegård har tilbudt Smartbilen siden september 2009. Aflyste lyntog Der kører ikke InterCityLyn mellem Kastrup/København H – Odense og omvendt lørdag 3. april og søndag 4. april. InterCitytogene kører som vanligt. Aflysningerne skyldes, at der skal lægges nyt sporskifte ved Ringsted Station. Sporarbejdet har også konsekvenser for ICE-togene, som 3. og 4. april vil køre med ændrede afgangstidspunkter til og fra Tyskland. Også togene til og fra Nykøbing Falster bliver mærket af sporarbejdet. Fra fredag aften 2. april til mandag morgen 5. april skal togene til/fra Nykøbing Falster også standse i Viby Sjælland og Borup, da det særlige Ringsted-system er aflyst imellem Roskilde og Ringsted. +more-rabat Hvis du er pendler og medlem af DSBs gratis fordelsprogram, +more, kan du nu få 15 procent ekstra rabat på DSB Orange-enkeltbilletter over Storebælt. Læs mere på dsb.dk/plusmore Rejs for en 20er Fra 26. marts kan man købe en sms-billet til 20 kroner, som gælder i alle zoner i to timer i hele hovedstadsområdet. Tilbuddet gælder i tidsrummet klokken 19–06 og er gyldigt for rejser med bus, tog og metro. For at få billetten, skal man sende en sms til 1415 med teksten ’aften’ og modtage en almindelig sms-billet retur. Tiltaget bliver lavet sammen med de andre trafikselskaber, men er en del af de tilbud, S-tog introducerer i første kvartal 2010 for at gøre det hurtigere og nemmere at tage S-toget. Foreløbigt gælder tilbuddet i tre måneder. Sporarbejde i Valby Fra fredag 9. april 2010 klokken 20.00 til mandag 12. april 2010 klokken 00.47 skal der foretages sporarbejde ved Valby Station. Der vil derfor ske en udtynding af trafikken imellem København H og Høje Taastrup og omvendt. Tog mod København H kører via Københavns Godsbanegård og vil derfor ikke standse i Valby. Togene ankommer til København H otte-12 minutter senere end normalt. Hæder til Ud & Se Society of Publication Designers, SPD, har nomineret Ud & Se til en pris for godt fotografi. SPD er en amerikansk sammenslutning af grafikere og redaktører. SPD uddeler hvert år priser for det bedste fotografi og design i magasiner. I år er Ud & Se med i kampen om en guldmedalje i kategorien for kundemagasiner med hele to fotoserier – fotograf Kristian Sæderups serie om en dansk munk i Bulgarien og fotograf Casper Balslevs serie om en flok børns ballonleg i Uganda. Ud & Se har tidligere vundet en guldmedalje og en stribe hædrende omtaler hos SPD. Om det bliver til guld igen i år afsløres til SPDs store, årlige gallafest i New York City 7. maj, 2010. Rettelse II I artiklen om bandeord i februarudgaven af Ud & Se stod der i en faktaboks, at reformationen fandt sted i 1400-tallet. Det er forkert. Reformationen fandt sted i 1500-tallet. Den begyndte i efteråret 1517 med, at Luther slog sine berømte teser op på kirkedøren i Wittenberg. Vi beklager. Tag bare Ud & Se med hjem. Ja, du må gerne! 4 Ud & Se a p r i l 2 010
Download PDF fil