En af Louis Jensens bestsellere blev to år før udgivelsen afvist af et forlag med meldingen om, at den var uegnet for børn og for sær. ’De havde haft en meget erfaren bibliotekar til at læse mit manuskript, skrev de’.
Jeg lavede stjerner og mønstre. Sig mig, har du prøvet det? han fik ikke litteraturen ind med modermælken. i håndværkerhjemmet i nibe abonnerede hans mor på Familiejournalen, der kom en gang om ugen. Det var den eneste form for litteratur, der fandtes i hjemmet. – Foruden en bog om en krokodille, som min bror og jeg kunne udenad. Det blev et fast ritual, at moderen læste op af tegneserien bamse & Dukkelise. lille louis slugte også de mange historier, som især hans mor og hendes søskende fortalte, når de var samlet om søndagen til kaffe. – Jeg tror ikke, de fortalte historier fra deres barndom for min skyld eller min brors skyld, men for hinandens. For at mindes de gode tider. Dybest set tror jeg, at det at fortælle knytter sig til det at være menneske. vi forsøger ustandseligt at forklare vores eget liv, hvorfor var der det der på spil, hvorfor skete det og så videre. Mennesket skaber sin egen fortælling ud af et behov for at finde en klarhed eller en grund til, at man er, som man er, siger louis Jensen. i 2. klasse gav louis Jensen forfattergerningen sit første forsøg. Han ville skrive en roman på 700 sider. Han vidste præcis, hvad den skulle handle om. En dreng, der bevægede sig rundt i et ruinpræget landskab. – Jeg skrev halvanden linje, og så måtte jeg opgive, siger han og fortsætter: – Jeg skrev på det her blåternede papir, man bruger i skolen. Det er så fint et stykke papir til regning, for man kan stille regnestykker op, så det bliver pænt og overskueligt. Men det var især også godt til at tegne på. Jeg lavede stjerner og mønstre. Sig mig, har du prøvet det? Sådan noget sad jeg og lavede. louis Jensen ryger ud ad en tangent og fortæller detaljeret, hvordan han fik øret vredet om af en vred lærer. Han fortæller i scener og klukker nostalgisk over minderne, mens han byder af en tallerken med seks fyldte chokolader. Forfatteren er så optaget af at fortælle historien om den vrede lærer, at en anden pointe er ved at gå tabt. For som voksen skrev louis Jensen ’Det grønne spor’, som var den roman, han forsøgte at skrive i anden klasse. – nogle af mine andre børnebøger fungerer lidt på samme måde, siger han og klapper venstre hånd på brystet, lige der hvor hjertet må være – det gør han flere gange under interviewet, når han taler om noget, der synes at have særlig betydning for ham. Det gik på et tidspunkt op for louis Jensen, at flere af hans børnebøger har barndomsbyen nibe som hovedperson. – Du kan nærmest bruge nogle af mine bøger som et kort over nibe. ’Hvis du går igennem Søndergade og drejer skarpt til venstre’ og i den dur, siger han. Hvad handler det om? – Det gik først op for mig nogle år senere, men det var et fortvivlet forsøg på at skabe det, der forsvandt. at genskabe mit ’lost Paradise’. Han griner forlegent. Da barndommen punkterede Da louis Jensen var 13 år, flyttede han og hans familie fra nibe til beder, en lille by uden for Århus. Samme dag ophørte forfatterens barndom. børnene i beder talte anderledes, legede på en anden måde, og hele verden var fra den dag en anden. – alt, hvad jeg var fortrolig med KliP! alt blev kappet over. Jeg vidste jo godt, at jeg skulle flytte, men ikke at det ville have så voldsomme konsekvenser for mig. Jeg var syg af sorg, og en overgang troede jeg faktisk, at det var en drøm, fortæller louis Jensen og beskriver, hvordan han om aftenen, når han gik i seng i beder, troede, at han ville vågne op i nibe næste morgen. – Det er et traume, som jeg havde svært ved at komme over, og spørgsmålet er, om jeg nogensinde er kommet mig. Sat på spidsen er flytningen grunden til, at jeg blev forfatter, siger louis Jensen. Han citerer Søren Kierkegaard: – Man bliver ikke digter på grund af den pige, man får, men på grund af den pige, man ikke får. Det, der tit fungerer som motor for at skabe ting, er også en sorg, siger han. Men så enkelt skulle det ikke blive for louis Jensen. Han uddannede sig til arkitekt og arbejdede som byplanlægger ved Århus Kommune i over 20 år. i 1970erne fik han trykt digte i det litterære tidsskrift Hvedekorn, 5 F E b r u a r 2 0 10 Ud & Se 39