Ud & Se bringer til højre en af Louis Jensens firkanter, som ikke har været trykt før. Den udkommer i næste bog, den ottende i rækken, med flere firkantede historier. middelbart synes louis Jensens forslag besynderligt. Den 66-årige forfatter virker ikke som en person, der interesserer sig for indkøbscentre. alligevel mener han, at vi skal skrå igennem bruuns galleri, inden vi sætter kurs mod hans bopæl på en stille villavej lidt uden for Århus. Den ældre herre fører an. – Jeg har lige arrangeret noget, fordi du skulle komme, siger han og puffer mig hen foran rulletrapperne. Et julepyntstema af format folder sig ud. ikke noget med et par undseelige nisser hist og et juletræ pist, men derimod en overflod af overdimensionerede glaskugler med lyseffekter og glitrende tingeltangel, der hænger boltet fast fra den jyske butiksarkades loft. – Er det ikke fantastisk? spørger louis Jensen. Han beundrer sagerne med et blidt og begejstret blik. Der er ikke en snert af ironi at spore i hverken hans stemme eller ansigt. ved første øjekast ligner louis Jensen en ganske almindelig mand. Sorte bukser, sort strikket pullover, gråt hår, rene træk, venlige øjne. Men ser man nærmere på ham, opdager man, at der stritter en lille hanekam frem på toppen af hans hoved. ikke sådan en, der er sat med vilje og voks, men en man ikke kan andet end at acceptere, fordi den skyldes en hvirvel fra naturens side. Sådan er det med louis Jensen. bag det velordnede ydre er der noget andet, der titter frem. Et kringlet sind, en anarkistisk tilgang til livet, et sprællevende forfatterskab. vi går hen til bilen (en Skoda, model Fabia Hatchback), og da louis Jensen tager bilnøg36 Ud & Se F E b r u a r 2 0 10 len frem, puffer han igen og demonstrerer, hvordan den foldes ud: – Se! Det er ligesom med en springkniv. Anarkistisk fantasifortæller louis Jensen viser rundt i den gule murermestervilla, som han og konen, billedkunstneren Elisabeth Wegger, har boet i de seneste 30 år. Hun arbejder i kælderen, mens han har første sal til at skrive. arbejdsværelset er fyldt med bøger, sorteret alfabetisk og delt op i skønlitteratur og faglitteratur. Siden louis Jensen udgav sin første ungdomsroman, ’Krystalmanden’, i 1986, er der publiceret over 30 bøger i hans navn. Til trods for at han er gået ind i sit 18. år som forfatter på fuld tid, har han aldrig fået lært 10-fingersystemet. Derfor er alle hans bøger skrevet med højre pegefinger. Seriøst. louis Jensens tekster er oversat til flere sprog, og han har modtaget både Kulturministeriets og gyldendals børnebogspris. Selvom han også har udgivet romaner for voksne, er det først og fremmest børnebøgerne, der har gjort ham populær. i 1992 udgav han bogen ’Hundrede Historier’ – hundrede sider, som hver har sin egen lille, firkantede historie. absurde, poetiske, finurlige, syrede, grumme og decideret mærkelige fortællinger, der peger i usandsynlige retninger ud over firkantens skarpe ramme. Konceptet med de firkantede historier cementerede hurtigt louis Jensen som børnelitteraturens rablende alfader, og det blev samtidig hans livsprojekt. Forfatteren vil nemlig udgive 1.001 firkantede historier fordelt på 11 bøger. Den sidste historie, num- mer 1.001, skal udgives som den eneste i en bog. lige før han dør. – Det er noget, jeg plejer at sige, når jeg er ude at tale med skolebørn. Så bliver de helt . louis Jensen laver et forskrækket ansigt og stivner. – gad vide, om mit forlag egentlig vil udgive den sidste bog, for den bliver jo meget, meget mærkelig, bemærker han og fortsætter: – nogle gange har ufuldendte værker tendens til at være omgærdet af mystik og får stor opmærksomhed. Så uanset hvordan det ender, så er jeg så langt med projektet nu, at skulle jeg dø inden den 1.001. historie, så vil det stå tilbage som et ufærdigt værk. Han griner højt af sine egne ord. i 2009 udkom den syvende og seneste bog i serien ’Hallo! Flere hundrede historier’. Den åbner med denne firkant: En seks hundrede og første gang slog en far og mor deres søn ihjel, men drengens kloge hund lavede drengen om til et smukt skelet med lys i øjnene (elektriske pærer). Så rejste hunden hen til orfeus med skelettet, og så gik de ned i dødsriget, og da hunden var en meget dygtig sanger, fik den drengens sjæl igen. Så købte de en pistol med 2 kugler. Nibe – det tabte paradis Historien om louis Jensens forfatterskab går som så mange andre forfatteres historie 5 tilbage til dengang, han var dreng. Men
Download PDF fil