det, må man sige, hvorfor egne argumenter har større vægt. Det er den ideelle måde at diskutere på. Men alle synspunkter er allerede fuldstændigt fastlåst, når man er i Folketingssalen. Det er i hvert fald ikke der, man lader sig påvirke af hinanden. Det foregår i lukkede rum, udvalg og andre former for lukkede møder. Christian Kock mener i forlængelse heraf, at vælgerne ønsker mere lyttende politikere. – En masse mennesker lytter efter balance. Og folk ved, at der er argumenter på begge sider af en sag. Så de folketingspolitikere, der altid optræder, som om der slet ikke er nogen argumenter i den modsatte side, de gør sig selv utroværdige i befolkningens øjne. Justitsministeren uenig Lene Espersen medgiver, at der er grænser for, hvor meget fronterne flytter sig i Folketingssalen. – Det er naivt at tro, at man kan have reel forhandling af fx lovforslag i Folketingssalen. Der laver man de første indledende armbøjninger, hvor man kommer med sine principielle synspunkter og så undervejs i udvalgsbehandlingen og under samråd flytter man sig i forhold til hinanden, siger hun. Men hun er ikke enig i, at debatten er en parodi. – Det er slet ikke rigtigt. Christian Kock burde komme ind og høre nogle af de debatter, vi har på det retspolitiske område. For der synes jeg faktisk, vi diskuterer med hinanden – og finder hinanden, siger justitsministeren. Villy Søvndal oplever, at tonen i Folketingssalen jævnligt er samtaleemne blandt medlemmerne. Og trods hans skeptiske opfattelse af udviklingen de senere år tror han på, at det at tale om tonen kan få positiv effekt. – Der er en trods alt en fælles interesse i at sikre, at det ikke udarter. Vi slås om den politiske magt. Men vi slås også for, at huset her bliver omgærdet med en vis respekt i forhold til det politiske arbejde, vi laver. Respekt eller ej, 1960erne er langt væk. Dengang titulerede folketingsmedlemmerne hinanden som ’Det ærede medlem’ i Folketingssalen. Den tid er ovre, understreger Christian Mejdahl: – Vi siger ikke ’Det ærede medlem’ mere. Og jeg plejer at sige, at det er, fordi der ikke er flere af dem tilbage. OM DIARRE OG DET AT BLIVE HOLDT HEN De fleste debatter i Folketinget er relativt rolige. Men af og til får spydighederne frit løb. I nedenstående ordveksling mellem daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) og Fremskridtspartiets Kirsten Madsen, får førstnævnte brugt både logos, patos og ethos, det hele leveret med et ironisk twist. – Vil udenrigsministeren oplyse, hvor stor den samlede danske udviklingsbistand var for 1991, og hvor stor bistanden forventes at blive i 1992? Kirsten Madsen (Fremskridtspartiet) til daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) Begrundelse Af udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 649 af 19. marts 1992 fremgår det, at der medgår 3,23 pct. til administration af de på finansloven nævnte bevillinger. Udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 649 er et klart forsøg på at holde spørgeren hen med et intetsigende svar. Spørgeren tager det for givet, at udenrigsministeren er bekendt med, at der ud over finansloven bevilges meget store beløb til den danske udviklingsbistand. Spørgeren forventer et fyldestgørende svar på denne fornyede henvendelse. – Den samlede danske ulandsbistand beløb sig i 1991 til 7.809 millioner kroner. Den samlede ulandsbevilling for 1992 er på 8.359 millioner kroner. Det er den slags spørgsmål, som ethvert folketingsmedlem vil kunne få svar på ved selv at slå op i finansloven eller ved at søge oplysning gennem Folketingets bibliotek. Man kan selvfølgelig også, som det her er gjort, stille spørgsmål til udenrigsministeren efter § 20 i Folketingets forretningsorden. Så bliver en faktuel oplysning til en sag. Og det betyder, at man sætter et større maskineri i gang både i Folketinget og i udenrigsministeriet. Det koster skatteborgerne penge. Formentlig et par tusind kroner i det konkrete tilfælde. Det svarer nogenlunde til, hvad det årligt koster at behandle omkring 50-60 småbørn i ulandene mod diarre. Uffe Ellemann-Jensens svar til Kirsten Madsen Kilde: Folketingets Bibliotek 42 AUGUST 2007
Download PDF fil