Side 18
Indvandrerpolitik er et emne, der tænder Morten Messerschmidt. En anden stor passion er opera. ‘Don Giovanni’ er en af favoritterne. Det, jeg mener i dag, mente jeg også for 10 år siden.
Side 19
MORTEN OM MORTEN 1980: Født i Frederikssund. 1986: Påbegynder folkeskolen på Oppe-Sundby Skole i Frederikssund. 12-ÅRIGE MORTEN sidder i nattøj i den ene af to lænestole i det lysebrune sofaarrangement. I den anden stol sidder hans mor, Inge, og nipper til en kop varm te. Foran dem står fjernsynet tændt med skærmen flimrende af prognoser, som de følger spændt. Det er en lun sommeraften, den 2. juni 1992, og Morten har ekstraordinært fået lov til at være sent oppe. Men denne aften er heller ikke som alle andre. Da det viser sig, at 50,7 procent af danskerne har forkastet Maastricht-traktaten og 49,3 procent har stemt ja, udbryder Morten glad ’Det blev et nej!’ Den aften ændrede ikke blot Danmarks internationale fremtid. Den fik også afgørende betydning for Morten Messerschmidts liv. – I min naivitet var jeg glad for, at danskerne havde forkastet en møgtraktat. Jeg syntes ubetinget, det var forkert, at områder inden for dyrepolitik skulle reguleres af EU. Og at vi i nogle sager blev tvunget til at sænke vores niveau. Det gik mig meget på. Var du et gammelklogt barn? – Nej. Bare et klogt barn. Morten Messerschmidt ler. Han er 25 år gammel og næste generation efter Peter Skaarup, Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen i Dansk Folkeparti – det parti, der ifølge de seneste meningsmålinger er ved at være lige så stort som Socialdemokraterne. Trods sin unge alder er han et relativt højt profileret medlem af partiet. Han har arbejdet som politisk assistent for Mogens Camre og står blandt andet bag foreningen Kritiske Licensbetalere, i protest mod det, han opfatter som ’Danmarks Radios ensidige dækning af både indenrigs- og udenrigspolitiske forhold’. Han drømmer om et samfund, hvor opgaverne bliver løst der, hvor det er mest praktisk, uanset om det er i privat eller offentlig regi. Hvor det kan betale sig at arbejde. Et samfund, som ikke nødvendigvis kun er for danskere. – Naser Khaders Demokratiske Muslimer, de skal være hjerteligt velkomne. Men det skal være frit for islamisme. Den fundamentalistiske version. Den, mener jeg, er ubegavet. Morten Messerschmidt virker lidt som en ældre mand i en ung mands krop. Nogle gange ser hans armbevægelser indøvede ud, som hos en operasanger, men i mindre målestok. Han åbner døren for kvinder, byder på mozartkugler fra en skuffe i skrivebordet på sit lille kontor på Christiansborg og trykker automatkaffen ud i et krus med Pia Kjærsgaards billede på. Han er iført nålestribet jakkesæt og har en udtale a la 2900 Hellerup. Men Morten Messerschmidt er fra Frederikssund. Søn af en enlig mor, der begyndte som receptionist i kommunen og til sidst blev fuldmægtig. En mor, som meget tidligt begyndte at diskutere politik og samfundsforhold med sin søn. Det prægede ham politisk, fortæller han. – Hun var god til at være djævlens advokat. Bare for at få prøvet min argumentation. Da han var et halvt år gammel, gik hans mor og far fra hinanden. Cirka syv år senere mødte moren en anden mand, som døde kort tid inden, Morten Messerschmidts lillesøster blev født. Sammen boede lillesøsteren, moren og Morten i et lille hus i Frederikssund, tæt på hans mormor og morfar. Da Morten blev teenager, flyttede moren sammen med sin nuværende mand, som hun har fået fire børn med. Enlig mor med to børn i hus i Frederikssund. I kan ikke have haft ret mange penge? – Det havde vi heller ikke. Som voksen har jeg fået at vide, hvordan min mor nogle dage gik i seng uden at få mad – det var kun os børn, der fik det. Så det har været stramt. Men det er, fordi min mor har været ekstremt stædig og insisteret på at have sit hus, velvidende at hvis hun flyttede i lejlighed, kunne hun få boligstøtte. Men sådan er vi ikke indrettet i min familie. Hvad mener du? – Min mor og jeg er utrolig stædige, og vi har en flammende tro på, at hvis vi bare bliver ved, lykkes det også for os. Vi er fightere. Hvis man sætter sig et mål, så opnår man det. Ligeglad 1988: Min første søster bliver født. 1990/1991: Min klasse skal se en klassisk koncert under ledelse af Leif Segerstam. Her starter min musikinteresse. 1992: Danmark afviser Maastricht-traktaten. 1995: Dansk Folkeparti stiftes. 1996: Afslutter folkeskolen og begynder på Sankt Annæ Gymnasium. 1997: Indmeldes i Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom. 1998: Amtsformand for Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom. 1999: Europaparlamentsafstemning. Jeg møder Mogens Camre, som i dag er en af mine nærmeste. 2000: Valgt i Dansk Folkepartis Ungdoms hovedbestyrelse samt opstillet til Folketinget og spidskandidat til byrådet. Jurastudium påbegyndes. 2001: Valg til Folketinget og byrådet i Frederikssund. Ikke valgt. 2003: Får kreds i Århus Amt. Flytter til Randers. 2004: Opstillet til Europaparlamentsvalget – slår listen og bliver andensuppleant. Modsat Anders Fogh Rasmussen har Morten 2005. Valgt til Messerschmidt aldrig leget statsminister hjemme på stuegulvet. Han spillede fodbold Folketinget. og legede med biler, Turtles og Transformers med sine klassekammerater. Som 12-årig fik han sit første job. Det var en weekendrute som avisbud. Pengene, han tjente, sparede han op. På den ene side lyder det, som om du var meget glad og spillede lidt fodbold, legede og gik med aviser – og på den anden side virker det, som om 5 du var lidt af en særling. Følte du dig anderledes? 5
