på værkstedet 3 Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk NYE TOILETTER PÅ 44 ER-TOGSÆT Alle DSB’s ER-togsæt er ombygget med nye toiletter. Der er positive tilbagemeldinger, da toiletterne er mere driftsstabile end de gamle. De nye toiletter kan melde fejl online, så DSB hele tiden har korrekte meldinger på, hvor mange toiletter der er i drift. Det giver en bedre brug af ressourcerne, da der kan sættes ind med den rigtige form for service, hvis der opstår problemer. RESERVEDELE KLAR TIL EFTERSOMMERDRIFT September måned er den måned på året, hvor DSB har allerflest kunder. Det er derfor vigtigt, at værkstederne kan levere lange togstørrelser og dermed også have de rette reservedele på lager. Projekt »Kom foran inden sommeren« i Forsyning & Logistik har derfor siden april arbejdet for at sikre, at der er reservedele og omløbsvarer nok til at holde togene i drift efter sommerferien. Projektet følger løbende op på resultaterne, så man kan få læring til årene, der kommer. Antallet af hjulfejl falder DSB bruger flittigt data fra Banedanmarks WILD-anlæg, som overvåger hjulkvaliteten, mens det kører på skinnerne. UF-bænken i Aarhus ser det som en sport at have så få hjulfejl kørende som overhovedet muligt, og de melder, at tallet er »nærmest latterligt lavt«. En dag midt i juni målte de kun 16 hjulfejl ud af 856 målte materielenheder. DERFOR HAR S-TOG IKKE KLIMAANLÆG Det var miljøet, der var i fokus, da man tilbage i 1991 tog beslutningen om, at det nuværende S-tog ikke skulle have klimaanlæg. Freon var på listen over uønskede stoffer i togene, men det var et almindeligt anvendt kølemiddel i klimaanlæg på det tidspunkt. Freon var en af de store klimasyndere, da det forårsagede huller i ozonlaget. Læs flere grunde til, at S-tog ikke har klimaanlæg, på abc, hvor du kan søge på artiklen med ovenstående overskrift. IC3 FÅR NYE TASTATURER TIL PASSAGERINFOANLÆGGET Efter udfordringer med flere fejl på infoanlægget har den eltekniske afdeling fundet ud af, at de nummerdisplay, der sidder i håndsættene, ikke holder som forventet. De laver en hinde i printpladerne, og dermed opstår der fejl. Der er derfor bestilt nye tastaturer, og telefonerne får udskiftet fikseringshusene med metal i stedet for plastik. Dette vil sikre en mere stabil ledningsmontering, og at de vil være mindre skrøbelige. 5 A U G U S T 2 0 1 9 • I N D & S E •
Download PDF fil