Side 6
6 Nummer 2, den 18. januar 2011 ! Mobiliseringsprojektet 165 medarbejdere fra Driftsværksted Øst er blevet screenet for at se, hvor gode de var til dansk, it og matematik. 84 af dem sagde ja tak til tilbuddet om undervisning. De 70 er startet på dansk og it, mens 14 har fået udskudt deres undervisningsstart. 22 skal have matematik til efteråret. Projektet får støtte fra statens kompetencemidler. Klasseundervisning oven over lokomotivværkstedet: Dagens tekst er en gennemgang af Lars Løkke Rasmussens efterlønsforslag. Når teksten er læst, skal kursisterne svare på en række spørgsmål til den. Vibeke Torp hjælper stationsbetjent Flemming Holstein Eriksson med at få det skrevet rigtigt. Foto: Klaus Holsting Når ordene begynder at give mening 70 stationsbetjente og håndværkere får undervisning i dansk og it på Driftsværksted Øst screenet for at se, hvor gode de var til at læse, regne og bruge en computer. De, der havde behov for det, fik derefter tilbud om at få undervisning. »Det viste sig, at der var rigtig mange af dem, der havde brug for hjælp. Specielt til at lære at læse og skrive. Der er en stor del af stationsbetjentene og håndværkerne, der ikke har så meget boglig uddannelse,« siger HR-udviklingschef Poul Holck, der er styregruppeformand i projektet. I skole på arbejdet fordi der var så travlt med at få gjort materiellet klar til juletrafikken. Til arbejde og privatlivet 5 Af Hanne Degnbol Stemningen er intens i lokalet oven over lokomotivværkstedet på Otto Busses Vej. Seks mænd i blåt og orange arbejdstøj sidder dybt koncentreret foran hver sin computer. Fra computerskærmene kigger statsministeren ud på dem under overskriften: Løkke vil gradvist afskaffe efterlønnen. Opgaven for de seks håndværkere er at læse teksten og svare på spørgsmål til den. Skriftligt. Hvilke argumenter bruger Lars Løkke til afskaffelse af efterlønnen? Det er ikke noget, de har brugt meget. Det skriftlige. Klassens elever er nogle af de 70 håndværkere og stationsbetjente, der er med i et pilotprojekt, hvor de får undervisning i dansk, it og senere matematik. Dansk er dér, hvor de fleste af dem har proble- mer. De har svært ved at læse og skrive og har livet igennem fundet andre måder at klare sig på. Store læsevanskeligheder Da det sidste år blev besluttet at lave et mobiliseringsprojekt, blev 165 medarbejdere Siden september har medarbejderne mødtes to gange om ugen for at lære. Nogle af dem starter næsten fra bunden, mens andre bliver klædt på til at kunne tage noget mere uddannelse. Det har til tider været en stor udfordring for driften, at så mange medarbejdere går til undervisning mellem fire og syv timer om ugen. I december var de nødt til at holde en pause i undervisningen, Medarbejderne er blevet mere motiveret for at lære og har fået en større livskvalitet. »De kan se, at de ikke er de eneste, der har de her problemer, og det betyder meget for dem. Før har de gemt sig lidt. Nu tør de stå frem med deres problem og få gjort noget ved det,« siger Poul Holck. DSB får også mere kvalitet i arbejdet, fordi medarbejderne bliver bedre til at bruge vejledninger, elektroniske værktøjer mv. »For flere af medarbejderne betyder det, at de nu kan bruge en computer. Det har også en samfundsmæssig dimension, at disse medarbejdere nu også kan anvende borger.dk, Nem Id og lignende,« siger Poul Holck. Om pilotprojektet bliver bredt ud til resten af DSB, vil der blive taget stilling til efter evalueringen i foråret. Internettet er jo utømmeligt Efter at han har fået knækket læsekoden og har lært at bruge en computer, er maskinarbejder Carl Petersen begyndt at bruge internettet rigtig meget. Han er ordblind, men har fået lært, hvordan ordene er bygget op. »Det er godt nok en øjeåbner at bruge internettet. Jeg har købt ting fra Tyskland og fra Skotland,« fortæller Carl Petersen, der har været i DSB i 10 år. Det har tidligere været hans hustru, der har klaret alt papirarbejdet derhjemme. Men det er slut efter, at Carl er kommet på skolebænken. »Nu blander jeg mig mere. Jeg skriver også små historier på computeren og mails til venner og bekendte.« It har ellers aldrig haft den store interesse, men nu kan han både bestille reservedele via SAP og læse om togmateriellet på computeren, så han kan finde ud af, hvad det er der er galt, hvis noget ikke virker. »Ved at gøre det her er DSB også med til at fremtidssikre kollegerne. Hvis lokomotivværkstedet lukker ned, kan man komme andre steder hen Jeg er ikke så usikker mere »Jeg kunne godt læse dansk før, men jeg havde ikke så let ved det.« Klaus Hansen er elektriker og har været hos DSB i 25 år. Syv timer om ugen er han på skolebænken for at lære dansk og it. »Jeg kan se, hvis noget er stavet forkert, men jeg kan ikke altid se, hvad det er, der er forkert,« siger Klaus Hansen, der ikke tror, han får så meget at bruge det til på arbejdet. »Men i fritiden kan jeg bruge det, når jeg skal læse noget. Jeg kan bedre tage mig sammen til at læse en tekst ordentligt i stedet for bare at skøjte hen over den.« I starten syntes han, at hele projektet var lidt spild af tid. Og det var også svært at få det passet ind med arbejdet på værkstedet, der også skulle nås. Men nu er han glad for det. »Undervisningen har givet mig et løft. Jeg har været usikker før. Det er jeg ikke mere.« Maskinarbejder Carl Petersen. Foto: Klaus Holsting Elektriker Klaus Hansen. Foto: Klaus Holsting nu. Det er en win-win situation. Det burde bredes ud til hele DSB,« siger han. På lydrejse med linje E Tag med S-toget og hør fem fascinerende fortællinger om livet og omgivelserne langs S-togsstrækningerne rød, Farum, Klampenborg, Køge og Høje Taastrup. Hør historien i S-toget 5 Af Line Malthe Laugesen Nu kan man nyde endnu en spændende lydfortælling – en såkaldt ’podride’ – om histo- rie og kultur langs S-banen. Turen går med linje E mod Hillerød, og teatret Mungo Park er omdrejningspunkt for historien, der er den sidste af i alt fem podrides om livet langs S-togsstrækningerne. De fem podrides følger hver sit spor fra Københavns hovedbanegård til henholdsvis Hille- Historierne formidles af en række inspirerende fortællere. Man kan blandt andet tage på en dramatisk tur til Hillerød med skuespiller Lotte Andersen, opleve poetryslammer Franck Lang-macks syrede rejse til Høje Taastrup, eller følge i filmproducent Pe- ter Aalbæks spor på vej mod Køge. De fem gratis podrides kan downloades direkte til din mobiltelefon eller mp3-afspiller. På den måde kan man høre fortællingerne, mens man er undervejs i S-toget. Man kan også vælge at nyde historierne hjemme i lænestolen. Podrides kan høres hvor som helst, når som helst. ! De fem podrides er udarbejdet af DSB S-tog i samarbejde med Copenhagen X. Alle podrides kan downloades gratis fra dsb.dk/s-more eller copenhagenx.dk/s-tog.
Side 7
Nummer 2, den 18. januar 2011 7 Både DSB's medarbejdere og kunder skal fremover drikke kaffe af mærket Peter Larsens Kaffe. Kundernes kaffe er fortsat økologisk. Foto: Martin Stampe. 7 stillinger. Nye job 7 DSB i dag X Se ledige job i DSB på abc.dsb under Medarbejdere, ledige Ny kaffe på kanden DSB har skiftet leverandør af kaffe. Nu får medarbejderne bedre kaffe på maskinerne og kunderne bedre øko-kaffe i kopperne sparelsen andre steder. Der blev testet på forskellige styrker på kaffen samt tiden for gennemløbning af vandet, der også er med til at give kaffen smag. Resultatet blev, at alle kaffemaskiner blev justeret i både gram pr. kop og bryggetid. Øko-kaffe til kunderne Chefsekretær DSB Onboard Service, Kontakt Sekretariatschef, Nina Aizen, tlf.: 2468 4002. Ungarbejder 5 Af Cecilia Schmidt Grodin ”Peter Larsens Kaffe” står der på klistermærkerne, der for nylig er blevet sat på alle DSB’s kaffeautomater i køkkener og opholdsrum. DSB har nemlig skiftet kaffemærke og -leverandør, og kvaliteten på bønnerne har fået et løft. Hvilken type kaffe, man bedst kan lide, er selvfølgelig en smagssag. Alligevel forventer indkøbskonsulent Daniel Wolff, der har forhandlet den nye aftale hjem, at kollegerne vil opleve, at smagen af kaffen er blevet bedre og mere intens. Selv er han dog ikke kaffedrikker. »Så det var en lidt mærkelig opgave for mig. Heldigvis fik jeg hjælp af et hold kolleger fra forskellige afdelinger af DSB til at hjælpe mig med prøvesmagningen. De er alle kaffedrikkere af varierende grad og indvilligede i at teste forskellige kaffemærker og styrker på kaffen,« fortæller Daniel Wolff, der arbejder i Koncernindkøb. Dyrere bønner Nørrebro, Kort & Godt a/s, Kontakt Butiksleder Tina Lindekrantz, tlf.: 2468 9744. Juridisk specialkonsulent Forinden smagstesten havde han indhentet tilbud fra forskellige leverandører, der alle anbefalede en kaffe af ren arabica-bønne i stedet for den blanding af arabica og robusta, som DSB havde i forvejen. Arabica-kaffen var dyrere end DSB’s igangværende kaffe, og derfor måtte Daniel Wolff i gang med at finde be- Men det er ikke bare DSB’s medarbejdere, som Peter Larsens Kaffe skal levere mokka til. Også DSB’s kunder, der tidligere fik Gevalia, vil nu få kaffe fra det over 100 år gamle kaffefirma. Den nye kundekaffe er ligesom den tidligere økologisk og 100 procent arabica. Prisen for kunderne bliver ikke sat op med kaffeskiftet. Foruden bønner til kaffen skal Peter Larsen Kaffe fremover også levere alle øvrige ”café-produkter” som te, tefiltre, mælk, sukker, kakao til automaterne og mødechokolade. Samlet sparer DSB ca. en million kroner årligt på den nye kaffeaftale. DSB Koncernjura, København, Kontakt Specialkonsulent Susanne Andersson, tlf.: 2468 3373 eller Asra Stinus, tlf.: 2468 4338. Koordinator Odense Interkiosk, Kontakt butiksleder Dijana Krulj, tlf.: 2468 9294. Salgskoordinator Østerport, Kort & Godt a/s, Kontakt Butiksleder, Anne Harboe, tlf.: 2468 6363. Salgsassistent Østerport, Kort & Godt a/s, Kontakt Butiksleder, Anne Harboe, tlf.: 2468 6363. Præcision Fjern- & Regionaltog Uge 2 2011 indtil dato 217 275 232 187 84 Afgang til tiden fra udgangsstationen Uge 2 2011 indtil dato 198 146 94 96 65 25 81 59 35 LØSNINGSKUPON: Svar: Navn: Tjenestestedsadresse: Send dit svar til Xord@dsb.dk. Udfyld emnefeltet: “DSB i dag X – nr. 2”. Løsningen, samt hvilken præmie du ønsker og din adresse, bedes du skrive i mailen. Du kan også udfylde kuponen og sende den til: DSB i dag, Sølvgade 40, 1349 København K. Mærk kuverten “DSB i dag X – nr. 2”. Løsningen skal være DSB i dag i hænde senest onsdag den 26. januar. Alle Fjern- & Regionaltog Lyntog Regional øst Regional vest Lokalbaner 244 352 261 208 109 København H Københavns Lufthavn Østerport Helsingør Nykøbing F Kalundborg Århus H 170 184 106 47 70 43 47 42 6 Tallene viser det antal sekunder, kunderne i gennemsnit var forsinkede ved ankomst. (Aflyste tog er talt med i beregningen) Målsætning for Fjern- & Regionaltog i 2010: Kunderne må højst være 200 sekunder forsinkede ved ankomst. Frederikshavn Esbjerg Kystbanen og Kastrupbanen Tallene viser, hvor præcist togene i gennemsnit afgik fra udgangs- Kundeoplevet præcision Operatørpræcision 84,5 97,1 78,9 97,6 stationen. En grøn markering viser, at togene afgik inden for 0-50 sekunder, gul viser forsinkelser på 51-100 sekunder og rød viser forsinkelser på mere end 100 sekunder. Kundeoplevet præcision viser den rettidighed, kunderne oplevede. Mindst 90 procent af togene skal være præcise inden for 0-4.59 minutter. Præcision S-tog viser, hvor mange procent af S-togene, der Operatørpræcision viser den del af rettidigheden, som DSBFirst er ansvarlig for. Grøn viser præcision på mindst 97,7 procent. Gul viser præcision mellem 97,3 og 97,6 procent. Rød viser præcision på 97,2 procent eller lavere. ankom til tiden. Alle S-togslinier skal være 95 procent rettidige. Præmien er: Café by Sagaform Take Away (hvidt termo kaffekrus med silikonelåg) Præcision for S-tog 95,5 94,1 Tillykke til ugens vinder af DSB i dag X nr. 42/2009, som blev: Lkf Kent Vestensen,Togproduktion Århus, Sonnesgade 21, 8000 Århus C. Præmien vil blive fremsendt snarest. Den rigtige løsning på opgaven var TRAFIKRADIO
