Welcome!
Side 2
dONG eNerGY STuDSTrupVÆrKET Studstrupværket er et af DONG Energy’s 10 centrale kraftværker. Studstrupværket har siden etableringen i 1968 ligget ud til Kalø Vig nord for Århus. Værket består af to blokke – 3 og 4 – der blev sat i drift i 1984 og 1985. Blokkene 1 og 2 blev skrottet i 1998 og 1999. Studstrupværket har ca. 130 medarbejdere. Studstrupværket bruger kul og halm som brændsel til produktion af el og fjernvarme. Ved opstart og i specielle driftsituationer bruges fuel-olie. Værket producerer el til det overordnede el-net og fjernvarme til 90 % af indbyggerne i Århus og en række nabokommuner. Studstrupværkets to produktionsanlæg er begge indrettet til kombineret el- og varmeproduktion. Det vil sige, at værket kan producere el uden varmeproduktion – eller el og varme. Endvidere er værket forsynet med en fjernvarme-akkumulatortank. Den gør, at fjernvarme kan produceres på tidspunkter på døgnet, hvor det er hensigtsmæssigt og bruges på tidspunkter, hvor der både er stor efterspørgsel på el og varme – typisk en vintermorgen. Gevinsten ved samproduktion af el og varme er først og fremmest et lavere brændselsforbrug pr. produceret energienhed, og dermed mindre udslip af CO2 og andre miljøbelastende stoffer. Tekniske nøgletal Idriftsat Maks. elproduktion (netto) Maks. fjernvarme Kulforbrug ved fuldlast Olieforbrug ved fuldlast Damptryk Damptemperatur 1984/1985 350 MW 455 MJ/s 120 t/h 73 t/h 250 bar 540 °C 2
Side 3
SÅdAN prOduCerer STuDSTrupVÆrKET EL OG VArME Studstrupværkets virkemåde og fremstilling af elektricitet. Kullene køres fra kulpladsen op i kulsiloerne, hvorfra de ledes ned i kulmøllerne, hvor de males til fint støv. En blanding af luft og kulstøv blæses op i brænderne og brændes af inde i kedlens fyrrum. Ligeledes foregår halmtilsatsfyring ved at fintsnittet halm blæses op i brænderne, hvor det indfyres sammen med kullene. Fyrrummet er omsluttet af kedelvæggene, som er paneler af rør, hvor der pumpes vand igennem. Vandet opvarmes af varmen fra forbrændingen inde i fyrrummet og bliver til damp. Da trykket i kedelrørene er meget højt, kan dampen overhedes til en høj temperatur (540 °C), hvorved den tilføres meget energi. Dampen strømmer fra kedlen til turbineanlæggets højtryksdel. Turbinen bringes i rotation, og dampen afgiver en del af sin energi. Herefter ledes dampen retur til kedlens mellemoverheder, hvor den tilføres mere energi. Nu strømmer dampen tilbage til turbinens mellemtryksdel og videre til lavtryksdelen, hvor den sidste del af energien afleveres. Efter dampen har passeret gennem turbineanlægget, ønskes den kondenseret til vand. Kondensationen foregår ved at lede dampen fra turbinens lavtryksdel ned i kondensatoren. Kondensatoren er en stor stålkasse, hvor der igennem mere end 15.000 rør løber koldt havvand. Når dampen kommer i kontakt med de kolde rør afkøles den – og bliver til vand igen. Vandet pumpes via fødevandssystemet retur i kedlen. Vanddamp kredsløbet er etableret. De tre turbinedele og generatoren sidder på en fælles aksel. I turbinen omsættes dampens energi via turbineskovlene til en roterende bevægelse, som i generatoren omsættes til elektricitet. El-produktion kan foregå uden samtidig varmeproduktion. Varme Samtidig med el-fremstilling kan der produceres varme. Det foregår på den måde, at der fra turbinens mellemtryksdel udtages en delstrøm af damp, som ledes til anlæggets to fjernvarmevekslere. Fjernvarmevekslerne virker efter samme princip som kondensatoren, dog med den forskel at det nu er koldt fjernvarmevand, der løber i rørene. Den varme udtagsdamp opvarmer rørene, og fjernvarmevandet opvarmes. Det varme fjernvarmevand pumpes ud til fjernvarmekunderne, eller opbevares i akkumulatortanken til senere anvendelse, og den kondenserede udtagsdamp fødes ind på kedlen igen. Varmeproduktionen kan varieres efter det aktuelle behov, men varme kan ikke produceres, uden at der er en samtidig produktion af el, idet dampen passerer gennem turbinen på sin vej til fjernvarmevekslerne. 3
