UNDGÅ MELDRØJER I RUG DYRKNINGSRÅD TIL GROWER’S FINEST AVLERE Meldrøjer, Claviceps purpurea, er en giftig svamp, der angriber rug. Derfor skal du vælge en dyrkningsteknik, hvor du begrænser svampen. Nedenfor kan du se, hvad du kan gøre for at undgå meldrøjer. GODT LANDMANDSKAB Alle landmænd ved, at godt landmandskab er vigtigt for at opnå højt udbytte og god kvalitet. Men ved Grower’s Finest dyrkning er godt landmandskab essentielt, for at varen kan godkendes til konsum og herefter lande på de danske spiseborde. Ift. at undgå meldrøjer i rug er tre punkter vigtige at fremhæve: 1) Gode valg omkring forfrugt 2)Brede plejespor som kan mindske køreskader og grønskud 3) Undgå at køre i rugen omkring blomstring BIOLOGI Svampen har en biologi, der gør, at du gennem din dyrkningsteknik kan gøre meget for at begrænse svampen. Meldrøjer smitter under rugens blomstring fra sklerotier, der ligger i jorden. Meldrøjersvampens sporer konkurrerer med rugens egen pollen om at ”bestøve” planten. Derfor gælder det om, at der er en stor pollenproduktion, når rugen skal bestøves. Meldrøjerangreb er generelt værst, hvis der er en svag pollen-produktion, og hvis det er regnfuldt under blomstringen. 1: Når blomsteranlægget er blevet angrebet af meldrøjer, udskiller det først en slimet honningdug og senere dannes de brødformede sorte sklerotier. 2: Meldrøjer i rug aks. 3: Meldrøje-sklerotie i nærbillede.
Print
Download PDF fil