Grower’s Finest Dyrkningsråd Hestebønner & Ærter Der er ingen særlige dyrkningskrav for Growers Finest avlere af hestebønner og ærter. Det anbefales, at hestebønner og ærter ikke dyrkes oftere end hver 5 år på samme areal for ikke at opformere jordb årne sygdomme. Både hestebønner og ærter skal sås i foråret, så snart jorden er tjenlig. Ukrudt Mulighederne for ukrudtsbekæmpelse er mere begrænset i hestebønner og ærter i forhold til i kornafgrøder. Derfor er det vigtig at benytte sig af de muligheder, der er før fremspiring og evt. følge op efter fremspiring. Én effektiv ukrudtsbekæmpelse kan dog i mange tilfælde være nok. En god ukrudtsbekæmpelse kan være med til at sikre en højere renhed af afgrøden ved høst og en mulighed for en mere skånsom tærskning af afgrøden. Vær opmærksom på at Glyphosat før høst ikke er lovligt. Vækstregulering Vækstregulering er ikke tilladt i Grower’s Finest avl. Gødning Hestebønner og ærter er selvforsynende med kvælstof, og har derfor ikke behov for at få tilført kvælstof. Derimod kan det give god mening at give både fosfor, kalium, magnesium og svovl. Spildevandsslam, i henhold til bekendtgørelse om anvendel se af affald til jordbrugsformål, er ikke tilladt i indeværende og foregående vækstsæson. Sygdomme Svampesygdomme skal bekæmpes, når skadetærsklen er overskredet. I hestebønner er chokoladeplet og heste bønnebladplet de mest tabsgivende sygdomme, og i ærter er det ærteskimmel, gråskimmel og ærtesyge. I begge arter skal man være opmærksom på evt. max indhold af toksiner jf. kontrakten. Skadedyr I både hestebønner og ærter skal der være fokus på blad randbiller i den tidlige etableringsfase, indtil planterne er ca. 10 cm høje. Senere kan begge arter få lus. Skadegører der skal være særlig opmærksomhed på, er skadegører, som nedsætter spireevnen og forringer kvaliteten. I heste bønner er det bønnefrøbillen, og i ærter er det ærtevikle rens larve. Høst – Høj stub undgå sten En skånsom tærskning reducerer risikoen for en for stor andel af knækkede frø i den høstede afgrøde. Knækkede frø øger risikoen for toksiner. For at sikre en god kvalitet i avlen er det vigtigt, at afgrøden høstes, så snart afgrøden er moden. Tørring Efter høst er det vigtigt hurtigt at få tørret afgrøden ned. Tørres afgrøden ikke hurtigt ned, vil der ske en udvikling i toksiner og kvaliteten af afgrøden forringes. Efter at afgrøden er tørret ned til 15% vandindhold eller lavere, beluftes avlen flere gange i løbet af en koldperiode, hvor luftfugtighed er lav. Temperatur og vandindhold skal noteres minimum 1 gang om ugen. En optimal opbevaringstemperatur i bunken er max 10 grader eller lavere. Både hestebønner og ærter er storfrøet arter, og man skal være opmærksom på, at det kræver ekstra stor tørringsk apacitet i forhold til korn.
Download PDF fil