Den rutinerede fasanopdrætter sender 25.000 fugle på vingerne om året – vigtigst er varme, ro og ikke mindst ordentligt fasanfoder Skytten på Schackenborg har opdrættet fasaner næsten hele livet og leverer årligt fasaner til jagter over det meste af Danmark. Det er en rutineret vildtforvalter og opdrætter, der hvert år står bag jagterne på det kendte sønderjy- ske gods Schackenborg. Martin Pe- dersen har været på godset siden 2009 og udsætter hvert år næste 5.000 fasaner på den store gårds revirer. Samtidig opdrætter han ved siden af jobbet på Schacken- borg 25.000 fasaner, der sælges til udsætning over det meste af Danmark. Glæden ved dyr og na- tur kom tidligt til den garvede søn- derjyde. ”Jeg har været med på jagt så læn- ge jeg kan huske. De første gange blev jeg slæbt med som 2-årig. De jagter husker jeg ikke, men så snart jeg kunne gå handlede det om dyr og natur og det har det gjort lige siden.” fortæller Martin og smiler. Han voksede op i den sønderjyske by Højer, men bylivet forhindrede ikke, at han fik naturen ind i hver- dagen. ”Min far havde en tom bygge- grund ved siden af vores hus. Der begyndte jeg allerede med fasan- opdræt i mindre skala som 16-årig. Lige siden har de fascinerende fugle været en del af min årsryt- me i en eller anden grad. Næsten hvert år.” forklarer den rutinerede opdrætter. ”Jeg kan godt lide tanken om at sætte noget ud som understøtter naturen og betaler lidt igen for al den glæde naturen giver os. Natur- ligvis er det ikke vilde fugle, men med en afskydningsprocent på omkring 33 procent på Schacken- borg bliver der rigtigt mange fugle tilbage til at støtte den vilde be- stand i området,” forklarer Martin Pedersen. Fra fasanopdrættet afsætter han fugle i næste hele Danmark og er anerkendt for at levere gode, robu- ste fugle - hvert år. ”Året begynder i marts, hvor jeg flytter fasanhønerne ind på et be- hageligt græsområde til æglæg- ningen. Hver høne lægger 30-35 æg, som jeg samler ind hver dag,” fortæller Martin. Æggene, vaskes, desinficeres og lægges i bakker. Her venter de i 4 dage inden de flyttes til udrug- ning. Selve udrugningen sker i ru- gemaskiner. Efter stabil varme i 25 dage er æggene udrugede og kyl- lingerne klækkes. De samles i hold og flyttes over i mindre volierer.
Download PDF fil