ANSVARLIGT INDKØB En stærk og ansvarlig forsyningskæde er afgørende for, at vi kan opretholde produktionen, sikre en stabil forsyning af varer til vores kunder og bevare vores omdømme. Derfor har vi fokus på ansvarlig leverandørstyring inden for hele vores indkøbsområde. SUPPLIER CODE OF CONDUCT Vi samarbejder med en bred portefølje af leverandører fra alle dele af verden. Vores Supplier Code of Conduct (SCoC) er central for det samarbejde, og vi har i 2023 fokuseret på at få flere af vores strategisk vigtige og forretningskritiske leverandører til at tiltræde og efterleve vores SCoC. Det arbejde fortsætter i 2024. Som en central del af processen med udbredelse af tilslutningen til vores SCoC er vi i løbende dialog med vores leverandører. Dialogen skal sikre, at leverandørerne først og fremmest opnår forståelse for principperne i SCoC for dernæst at tiltræde og underskrive selvsamme. Sidste del af processen er vores løbende opfølgningsarbejde, hvor vi gennem dialog med leverandørerne sikrer en reel forankring og efterlevelse af SCoC’en. Vi har desuden fortsat indsatsen med at auditere vores store og vigtige leverandører. I Tyskland trådte ny lovgivning om due diligence i leverandørkæden i kraft. For at sikre overholdelse af dette har vi implementeret et nyt IT-system i den tyske forretning. European Union Deforestation Regulation (EUDR) er en ny EU-lov, der trådte i kraft d. 30. juni 2023. Målet med loven er at bevare skov og de økosystemer, der spiller en afgørende rolle for vandbindingen samt rensning af jorden og luften. For at være klar til, at loven træder i kraft, har vi iværksat et forberedende arbejde. ANSVARLIGT INDKØB AF SOJA Målt på tons er sojaskrå den enkeltstående råvare, vi importerer mest af. Hvert år indkøber vi ca. 1 mio. tons sojaskrå i hele koncernen, hvoraf omtrent 860.000 tons importeres til Danmark. Selvom den mængde soja, vi importerer, udgør en lille del af verdens sojaproduktion, ønsker vi – i fællesskab med både danske og europæiske aktører – at sætte en klar retning for Europas handel med verificeret og afskovningsfrit produceret sojaskrå. I 2021 offentliggjorde vi en handlingsplan for ansvarligt indkøb af soja. Den beskriver de mål, vi har sat for indkøb af sojaskrå, samt hvilke tiltag vi iværksætter for at nå derhen. Handlingsplanen er tilgængelig på vores hjemmeside, dlg.dk. Det er vores mål, at al soja, vi importerer, i 2025 skal være ansvarligt og afskovningsfrit produceret i henhold til retningslinjerne for bæredygtig soja som beskrevet af den europæiske foderstoforganisation FEFAC. I samarbejde med vores partnere og leverandører arbejder vi på at lave koncepter, der øger transparensen i 52 DLG ÅRSRAPPORT 2023
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse