E-mobilitet: Vi sætter strøm til et stærkt ladenetværk Team Energie har i 2023 arbejdet målrettet på at udvide ladenetværket til elbiler. ”I 2030 vil vi være den førende operatør i Nordtyskland og en fremtrædende aktør i hele Tyskland,” lyder det fra Momme Klöckenhoff, chef for e-mobilitet i Team Energie. Indtil videre har Team Energie etableret 130 ladere på 18 lokationer i Nordtyskland. Heriblandt den hidtil største ladepark på Teams tankstation ved Scandinavian Park Handewitt, hvor 16 køretøjer ved otte lynladere kan oplades på samme tid med strøm fra 100 % vedvarende energi, der bl.a. kommer fra solcelleanlægget på taget. Lynladerne har en effekt på 300 kilowatt (kW), som, afhængigt af bilmodellen, gør det muligt at opnå en rækkevidde på op til 100 kilometer på under 10 minutters opladningstid. DCC ENERGI GÅR IND PÅ DET DANSKE LADEMARKED Også DCC Energi, som DLG ejer 40 % af, har godt fat i lademarkedet. I 2023 begyndte DCC Energi at udrulle et netværk af lynladere på tankstationer rundt om i hele Danmark, hvor 40 Shell-tankstationer indtil videre har fået lynladere sat op. Målet er et landsdækkende netværk på 100 tankstationer med lynladere i 2025. Ifølge kommerciel direktør hos DCC Energi, Claus Geisler Madsen, vil kunderne dog gerne have endnu flere muligheder, når bilen skal lades: ”Vi dækker hele elbilistens rejse ved at tilbyde lades tandere til både arbejdspladser og private hjem. Hertil kommer et mobilitetskort, der kan bruges til betaling på ca. 90 % af alle ladestandere i Danmark og ca. 500.000 ladestandere i hele Europa.” Ved DLG’s hovedkontor i Fredericia samt ved kontoret i Bårse er der opsat elladestandere fra DCC Energi, så medarbejdere og gæster kan få strøm på batteriet. 37 Creating the Future – Solide resultater – Kundernes foretrukne samarbejdspartner – Værdi gennem bæredygtige løsninger – Succes gennem engagement og lederskab – Regnskab
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse