SOCIAL ANSVARLIGHED KLIMA OG MILJØ Vi mindsker vores egen udledning og det aftryk, vi sætter på verden omkring os, mens vi øger vores positive påvirkning gennem konkrete tiltag og tilbud målrettet vores kunder. MENNESKER OG ANSVARLIGHED Med vores værdier som ledestjerner arbejder vi for, at DLG-koncernen er en ansvarlig virksomhed, hvor diversitet, inklusion, sikkerhed, sundhed og god ledelse er i fokus. FREMTIDENS LANDBRUG Gennem strategiske partnerskaber udvikler vi nye metoder og produkter, der understøtter omstillingen i landbruget, og som skal sikre en bæredygtig fremtid for kommende generationer. ANSVARLIGT INDKØB Vi handler med partnere, der sikrer, at varerne er produceret på en ansvarlig måde, hvor naturressourcer bevares, menneskerettigheder beskyttes og gældende lovgivning overholdes. Vi tager virksomhedens sociale ansvar samt arbejdet med den bæredygtige dagsorden alvorligt. Derfor støtter vi FN’s verdensmål, og vi har forpligtet os til at følge FN’s Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsdrift. Vi arbejder løbende på at implemen- tere principperne inden for henholdsvis menneskeret- tigheder, arbejdstagerettigheder, miljø og antikorruption i koncernens daglige drift, ligesom vi løbende indarbejder sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores produktion og processer. Vi følger al relevant lovgivning og regulering i de lande, hvor vi opererer. MENNESKERETTIGHEDER I alle DLG-koncernens selskaber respekterer vi de internationalt anerkendte menneskerettigheder, og det er vigtigt for os, at involverede parters rettigheder ikke krænkes. Vi har underskrevet FN’s Global Compact og bakker desuden op om FN’s vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder (United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights), ligesom vi også forventer, at vores leverandører og samarbejdspartnere overholder principperne. Vi arbejder for at at inkorporere principperne i vores egen forretning og i værdikæden i samarbejde med vores samarbejdspartnere. ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER I alle DLG-koncernens selskaber respekterer vi de rettig- heder, som ILO (The International Labor Organization) har erklæret som grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen. Det betyder, at vi også respekterer fundamentale rettigheder som foreningsfrihed, retten til kollektive forhandlinger og retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, børnearbejde eller diskrimination. Vi stræber efter at have sikre arbejdsforhold, et sundt arbejdsmiljø og skabe lige muligheder for vores ansatte og samarbejdspartnere uanset køn, baggrund, etnicitet, religion, alder, seksualitet mv. FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING De 17 verdensmål er en ambitiøs global udviklingsdagsor- den, der frem mod 2030 skal sætte retningen for en mere bæredygtig udvikling. Vi bakker op om FN’s verdensmål, og vi har indarbejdet dem i vores plan for bæredygtighed. Med udgangs- punkt i den branche, vi opererer i, har vi særligt fokus på syv af de 17 verdensmål. På tværs af koncernen bidrager vi til, at der leveres på disse syv verdensmål, som år for år bliver yderligere integreret i vores forretning. Vi bruger verdensmålene til at øge bevidstheden om, hvilke indsatser vi fokuserer på. I DLG-koncernen er vi nemlig af den holdning, at vores arbejde med bæredyg- tighed skal kunne måles på konkrete handlinger. Matricen til venstre giver et overblik over, hvordan de enkelte verdensmål er relateret til emnerne i vores bæredygtighedsplan, Zero. LÆS MERE PÅ DLG.DK: 55 Creating the Future – Solide resultater – Kundernes foretrukne samarbejdspartner – Værdi gennem bæredygtige løsninger – Succes gennem engagement og lederskab – Regnskab
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse