BIOMASSE FRA HUSDYR BLIVER TIL BIOGAS I foråret 2023 blev vi medejere af energivirksomhe- den BioCirc, der producerer biogas baseret på bl.a. biomasse fra husdyrproduktion. Partnerskabet skal være med til at sikre landbrugets centrale rolle i den grønne omstilling på energiområdet. BioCirc har investeret massivt i den danske produktion af biogas og er verdens næststørste producent af biogas. BioCircs ambition er at etablere landbaserede, cirkulære energiklynger, hvor man samler biogas- produktion, solcelle- og vindmølleparker samt teknologier som elektrolyse, Power-to-X, bioraffinering af græs og pyrolyse. FREMTIDENS GRØNNERE GØDNING Gødning er udbredt i dyrkningen af planter til både mennesker og dyr, og det er en forudsætning for, at den globale efterspørgsel på fødevarer kan imødekommes. Derfor er vi gået sammen med Danish Agro, Arla og Danish Crown for at undersøge mulighederne for at etablere en dansk produktion af handelsgød- ning lavet på vindmøllestrøm og grøn ammoniak, som vil have et markant lavere CO 2 -aftryk sammenlignet med gødning produceret på fossile brændsler. BRINT OG EL TIL TRANSPORT I Tyskland er der et stigende behov for en bedre infrastruktur med flere ladestationer, så elbilister effektivt kan tanke grøn strøm på deres biler. Den infrastruktur vil vores tyske energiselskab, Team Energie, være med til at sikre. Derfor har vi et samarbejde med GP JOULE CONNECT, der er en af de mest innovative spillere i Tyskland inden for udvikling og implementering af mobilitetskoncepter baseret på vedvarende energikilder. Vi samarbejder også med GP JOULE i det grønne brintmobilitetsprojekt eFarm, der skal levere grøn energi til busser, lastbiler og biler, der kører på Power-to-X teknologi. PARTNERSKAB FOR ANSVARLIG SOJAIMPORT Som importør af soja fra Sydamerika arbejder vi for at skabe reelle og varige forandringer i de lande, hvor sojaen produceres. Sammen med parterne i Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, som er en del af Etisk Handel Danmark, arbejder vi på, at al soja, der importeres til Danmark, er produceret ansvarligt og ikke bidrager til afskovning eller konvertering af anden naturlig vegetation. I 2025 når vi vores mål om 100 % verificeret afskovningsfri soja. SATELLITOVERVÅGNING AF SOJAPRODUKTION Vi har et stærkt partnerskab med vores sydameri- kanske leverandører af soja. En af dem er det brasilianske andelsselskab Coamo, der ligesom DLG er ejet af landmænd og arbejder for at sikre en mere ansvarlig produktion af soja. For at sikre at sojaen, vi køber fra Coamo, ikke har bidraget til afskovning, kan vi via satellitovervågning følge sojaens vej fra gård til skib. Gennem samarbejdet med Coamo støtter vi mindre landmænd i landet, da 73 % af medlemmerne af Coamo har gårde med færre end 100 hektar jord. FORSKNING I FODERTILSKUD Kan man nedbringe udledningen af metan fra køer, vil det bidrage betydeligt til den grønne omstilling i landbruget. Derfor samarbejder vi med forskere fra Aarhus Universitet om at finde foderadditiver, der kan få køerne til at udlede mindre metan. Der arbejdes på forskellige foderløsninger, som potentielt kan reducere metanudledningen fra koen med op til 50 %. Heriblandt Produkt X, der kan få køerne til at bøvse mindre og dermed udlede mindre metan. Forskningsprojektet Climate Feed undersøger, hvordan man ved at bruge tang i foder kan reducere metanudledningen. 49 Creating the Future – Solide resultater – Kundernes foretrukne samarbejdspartner – Værdi gennem bæredygtige løsninger – Succes gennem engagement og lederskab – Regnskab
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse