ENERGY Forretningsområdet Energy kommer overordnet set ud af 2023 med et solidt og tilfredsstillende resultat. Hvor 2022 var præget af frygt for mangel på energi som følge af sanktionerne på import af energiprodukter fra Rusland, var situationen i energisektoren i 2023 mere normaliseret. Det afspejlede sig blandt andet i lavere energipriser end året før. Kundernes efterspørgsel på energiprodukter har særligt i Tyskland ligget på et lavere niveau i det forgangne år. Faktorer som varmere vejr, øget konkurrence på energimarkedet og en større økonomisk bevidsthed hos kunderne på grund af inflationen har medvirket til lavere efterspørgsel på en række produkter. Samtidig har opbremsningen i tysk økonomi påvirket produktionen i industrien, hvor et lavere fragtbehov også har påvirket salget af brændstof til den kørende transport. Den ændrede markedssituation afspejler sig i marginerne på energiprodukter, der i 2023 var lavere end året før. Første halvår var påvirket positivt af højere indtjening afledt af energikriser i 2022, hvilket bidrager til at forretningsområdet Energy har realiseret et tilfredsstillen- de resultat for 2023, trods de markedsmæssige udfordringer i andet halvår. Omsætningen er på 20,0 mia. kr., og EBITDA lander på 809 mio. kr., hvilket er henholdsvis 14 % og 16 % lavere end i 2022. SALG AF VARMEPRODUKTER VENDER TILBAGE TIL NORMALT NIVEAU Vores tyske energiselskab, Team Energie, er en af de største energidistributører i Tyskland og tegner sig for langt hovedparten af omsætningen på forretnings området Energy. Team Energies forretning er primært centreret omkring Nordvesttyskland. På området for salg af varmeprodukter, herunder fyringsolie og naturgas, til private og erhverv lagde Team Energie godt fra land i første kvartal af 2023. Overordnet set endte året dog med at indtage et mere stabilt leje med et salg på et tilfredsstillende niveau. Det skyldes blandt andet et fald i energipriserne sammenlignet med energikrisen i 2022 og en situation, hvor der til forskel fra året før var tilstrækkelig volumen af fyringsolie og naturgas på markedet. Markedet var præget af en lavere efterspørgsel fra kunderne. Det skyldtes til dels et varmere klima med flere temperaturrekorder i løbet af året og deraf et reduceret behov for energi, men også, at mange kunder fyldte lagrene i 2022 af frygt for, at de ikke kunne få de ønskede mængder. Økonomien i Tyskland har i 2023 været præget af økonomisk opbremsning og negativ vækst, hvilket har været medvirkende til, at forbrugerne har haft et større fokus på pris, når de skulle vælge udbyder af varme produkter. I 2023 mærkede Team Energie fortsat den positive effekt af kontrakter på distribution af el og gas til private, som blev indgået i 2022, hvor prisen på markedet var højere. 36 DLG ÅRSRAPPORT 2023 OMSÆTNING 20,0 MIA. KR. EBITDA 809 MIO. KR. KOLLEGER 865 REDUKTION I SCOPE 1- OG 2-EMISSIONER* 30 % ANDEL AF KVINDER I LEDERSTILLING 26 % ULYKKES FREKVENS (LTIFR) 20 * I forhold til 2019 STABILT ÅR FOR BRÆNDSTOF OG MOBILITET Salget til privatbilismen på Team Energies service stationer var stabilt året igennem. Det gjaldt både salg til benzin-, diesel- og elbiler. Salget i service stationernes butikker var marginalt lavere i 2023 sammenlignet med året før. Igen kan det forklares med den økonomiske situation i Tyskland og dermed en øget omkostningsbevidsthed hos forbrugerne. Også salget af smøreolie har i 2023 været lavere sammenlignet med året før. Team Energie vil fortsat udbygge infrastrukturen af servicestationer og ekspanderede i 2023 netværket af ladestandere til elbiler. I den forbindelse introdu cerede Team Energie et mobilitetskort, og som det seneste skud på stammen en app, der skal erstatte det hidtidige brændstofkort. Mobilitetskort giver kunderne adgang til opladning på 80.000 ladestationer verden over. Team Energie ejer en del af tankningsnetværket Tankpool24, der henvender sig til professionelle kunder inden for tung transport. Med 750 servicestationer i Tyskland og 1.300 services tationer i udlandet, hvor Tankpool24-kortet kan anvendes, har konceptet fået succes ved at tilbyde professionelle kunder et stort netværk af servicestationer med konkurrencedygtige priser. 2023 var også på dette område et stabilt år for Team Energies forretning.
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse