FØDEVARER ÆG HÅNDTERET 2,0 MIA. STK. KYLLINGER UDRUGET 503 MIO. STK. RAPSOLIE 211 1.000 TONS DANÆGS BEDSTE ÅR NOGENSINDE Danæg-koncernen, der er Nordeuropas største ægkoncern, leverede et særdeles tilfredsstillende resultat i 2023. Omsætningen for året endte på 2,1 mia. kr. sammenlignet med 1,9 mia. kr. i 2022. Det flotte resultat i Danæg- koncernen er primært skabt i de udenlandske datterselska- ber, herunder især Finland, hvor Munax har leveret et resultat, der er markant bedre end ventet. Et andet forretningsområde, der har leveret over forvent- ning, er salget af flydende og pulverprodukter, som primært produceres på en af Danægs fabrikker i Sverige. Produkterne eksporteres til næsten 50 lande, bl.a. til Asien, hvor særligt Sydkorea er en stor aftager. På markederne i Nordamerika, Asien og Europa, har der gennem året været en underforsyning af æg som følge af bl.a. udbrud af fugleinfluenza. Det har givet adgang til nye markeder og har samtidig sikret en højere afregning til koncernens ægproducenter. I foråret tilsluttede Danæg sig Science Based Targets initiative (SBTi) og vil inden 2025 sætte klimamål, der skal valideres af SBTi. DANHATCH Den internationale rugerikoncern DanHatch Group kan se tilbage på et år med yderligere vækst i Frankrig, en stigning i koncernens samlede afsætning af daggamle kyllinger og et tilfredsstillende resultat på bundlinjen. DanHatch Group formåede i 2023 at fastholde sine produktionsmængder i et marked, hvor det globale forbrug af kyllingekød stagnerede. Koncernen afsatte i alt 503 mio. daggamle kyllinger, hvilket var 13 mio. flere end det foregående år. Denne stigning kan primært tilskrives fremgang på det franske marked og opkøbet af koncernens sjette rugeri i Frankrig via datterselskabet BD France. Med opkøbet i Frankrig udgør DanHatch Groups samlede udrugningskapacitet godt 600 mio. daggamle kyllinger. De nuværende produktionsrammer giver således mulighed for yderligere vækst de kommende år. Året bar også præg af vedvarende volatile priser på energi og foder, hvilket nødvendiggjorde løbende tilpasninger. Derudover var markedet påvirket af de globale udfordrin- ger med fugleinfluenza. Selvom DanHatch Group ikke kunne undgå enkelte tilfælde af fugleinfluenza i 2023, lykkedes det at minimere påvirkningerne grundet koncernens høje standarder for smittebeskyttelse. DanHatch Groups omsætning for regnskabsåret lander på 1,3 mia. kr. 35 Creating the Future – Solide resultater – Kundernes foretrukne samarbejdspartner – Værdi gennem bæredygtige løsninger – Succes gennem engagement og lederskab – Regnskab
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse