Side 4

04 INTRODUKTION Forord Om DLG-koncernen Arbejdet med social ansvarlighed CSR-politik: grundlæggende principper Vejen mod en bæredygtig fremtid FN’s verdensmål i DLG-koncernen Vores mål Ambitionen i 2022 – og hvordan det gik ESG-nøgletal Vi dokumenterer vores vej 4 BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT 2022 Fra venstre: Kristian Hundebøll, koncernchef, og Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand, i DLG-koncernen.

Side 5

FORORD: VI SKAL SKABE EN BÆREDYGTIG FREMTID I foråret præsenterede vi en ny koncernstrategi, hvori vi satte den langsigtede strategiske retning for koncernen. Selvom vi kigger helt frem til 2030, så er kursen klar; vi skal skabe en bæredygtig fremtid. Det gælder både for selskabet og også for vores ejere i landbruget og verden omkring os. Creating the Future 2030 er en strategi, som er bygget på vores værdier og skabt ud fra et ønske om at tage samfundsansvar, mens vi samtidig udvikler forretningen. Vi tror på, at de ting kan gå hånd i hånd. Faktisk mener vi, at de er hinandens forudsætninger. For skaber vi ikke en forretning, der i alle henseender er bæredygtig, fjerner vi selskabets fremtidige eksistens- grundlag. Samtidig kræver det midler, for at vi kan investere i den bæredygtige omstilling, der er brug for. Vi plejer at sige, at vi ikke vil måles på ord, men på handling. Derfor har vi med den nye strategi sat 2 mia. kr. af til investeringer i den bæredygtige omstilling. Året igennem har vi på tværs af koncernens selskaber arbejdet på mange spændende projekter, og en række af dem bliver til virkelighed gennem partner- skaber med andre aktører. Det vil læserne af denne rapport kunne finde flere eksempler på undervejs. EN VIGTIG MILEPÆL Vi har har defineret ambitiøse mål for vores forretning, men også for vores arbejde med bæredygtighed. I begyndelsen af året indleverede vi vores mål for CO 2 -reduktioner til den internationalt anerkendte standard, Science Based Targets initiative, for at få dem valideret. Vi forventer at få valideringen i 2023 som en blåstempling af, at vores klimamål er realistiske og i tråd med Parisaftalens klimamål. I 2022 har vi etableret en ny ESG-organisation, der går på tværs af landegrænser og koncernens selskaber. Organisationen har ansvaret for at indsamle ESG-data, som vi arbejder med på samme måde som finansielle data. Det er ikke blot afgørende for, at vi kan dokumentere fremdriften på vejen mod vores mål, det er også vigtigt i forhold til at sikre handlinger på relevante indsatsområder. I år er det gået i den rigtige retning. En tør høst og et betydeligt fokus på nedbringelse af energiforbruget er medvirkende til, at vi har nedbragt CO 2 -udledningen i scope 1 og 2 med 18 % i forhold til 2021. Det er vi tilfredse med, og vi fortsætter arbejdet mod vores mål. FREMTIDEN ER MERE MANGFOLDIG DLG-koncernens succes bygger i høj grad på, at vores medarbejdere år efter år yder en dedikeret og engageret indsats. Vores medarbejdere er dermed også nøglen til, at vi kan indfri vores ambitioner og målsætninger i Creating the Future 2030. Vi ved, at det har en positiv effekt på medarbejdernes engagement og trivsel, at arbejdspladsen er mangfoldig og inkluderende. Derfor arbejder vi målrettet for at skabe en mere mangfoldig fremtid, hvor der er større diversitet på alle niveauer og i alle funktioner. Vores DEI-arbejdsgruppe (Diversity, Equity & Inclusion) gør et stort stykke arbejde for at give os indsigt og gøre os mere bevidste, og på ledelsesplan arbejder vi med uddannelse og seriøse måltal. Det afspejler sig i de tilfredsstillende resultater fra vores årlige medarbejderundersøgelse, DLG Group Celsius, som viser et flot, stigende engage- ment blandt medarbejdere i hele koncernen. Niels Dengsø Jensen Bestyrelsesformand Kristian Hundebøll Koncernchef BÆREDYGTIGHEDSRAPPORT 2022 5

    ...