4 DLG I KORTE TRÆK 2020 PÅ VEJ MOD EN GRØNNERE FREMTID NIELS DENGSØ JENSEN, BESTYRELSESFORMAND Som landmænd er vi vant til at agere i en foranderlig hverdag, hvor vi løbende skal tilpasse os den virkelighed, vi befinder os i. Det var også tilfældet i år, hvor ikke mindst den verdensomspændende COVID-19 pandemi satte sit tydelige aftryk på ikke bare vores hverdag, men også hele verdenssamfundet. Dansk landbrug er generelt kommet godt igennem COVID-19 pandemiens udfordringer, og i DLG har vi holdt hjulene i gang hele året trods nedlukninger, restriktioner og forhindringer. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i koncernen har nogle fantastisk dygtige medarbejdere, der har udvist en utrolig grad af ansvarlighed og omstillingsparathed i et på mange måder udfordrende år. Det vil jeg på vegne af bestyrelsen og repræsentantskabet gerne sige tak for. Det gør mig stolt af at være ejer af DLG. I bestyrelsen og repræsentantskabet har vi været med til at sætte gang i transformationen af vores danske grovvareforretning, som vi i det forgangne år er begyndt at se resultaterne af.
Download PDF fil