BIOREFINE: GRØNNE PROTEINER I FREMTIDENS FODER I DLG anvender vi sojaskrå til langt de fleste af vores foderblandinger, idet sojaskrået udgør selve proteinkilden. Mens vi arbejder aktivt på at fremme produktionen af bæredygtig soja, arbejder vi ligeledes på at kunne producere vores eget lokale danske protein. DLG har i et fælles partnerskab med DLF og Danish Agro stiftet selskabet BioRefine A/S, hvor der skal produceres koncentreret dansk protein af kløvergræs og lucerne til økologisk foder og på sigt også protein, der kan indgå i fødevarer. I 2020 blev lokationen for BioRefine’s produktion fundet, og planen er, at produktionen af græsprotein skal påbegynde i løbet af 2021. På sigt er det DLG’s mål at erstatte en del af den importerede soja-proteinkilde med lokalt produceret dansk græsprotein. DLG CSR-RAPPORT 2020 25
Download PDF fil