Side 2

2

Side 3

Forord DLG spiller en vigtig rolle som både indkøber og leverandør af råvarer, afgrøder og foder i første led i produktionen af fødevarer, ligesom koncernen også dækker over en række fødevarevirksomheder. Denne rolle giver os et ansvar som garant for fødevaresikkerhed, og det stiller krav til, at DLG har fokus på alle led i værdikæden. Vi har i DLG vedtaget en strategi, hvor vi i 2016 vil nå en omsætning på 60 mia. kr. Allerede i resultatet for 2013 er vi tæt på målet med ca. 59 mia. kr. i omsætning. DLG ønsker at skabe vækst ved hjælp af opkøb og indgåelse af partnerskaber i Danmark og i udlandet inden for de tre hovedområder grovvarer, vitaminer og mineraler samt Service & Energi. I takt med at vi vokser i udlandet, kommer vores sociale ansvar (Corporate Social Responsibility) endnu mere i fokus. Vi får stadig flere leverandører og kunder, og det er vigtigt, at vi overholder centrale principper inden for menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, både fordi vi som virksomhed har et ønske om det, og fordi vi mener, at vi som en koncern med knap 8.000 medarbejdere har et samfundsansvar. Vores sundheds- og sikkerhedsprocedurer er et eksempel på et område, hvor vi på trods af en stor indsats og kontinuerlig fokus hele tiden kan forbedre os. Det viser vores statistik over arbejdsulykker, idet vi i løbet af det seneste 1½ år desværre har oplevet to tragiske dødsulykker. Det er dybt beklageligt, og det understreger, hvor vigtigt det er hele tiden at have fokus på at forbedre sikkerhedsprocedurerne på tværs af koncernen. Det er helt essentielt, at vi hele tiden bestræber os på at forbedre og indskærpe sikkerheden på arbejdspladsen, så vi undgår flere ulykker generelt, og de alvorlige i særdeleshed. I 2012 tilsluttede vi os FN’s Global Compact, der er et internationalt initiativ med ti principper, der har fokus på ansvarlig virksomhedsdrift. Som en del af FN’s Global Compact arbejder DLG for at implementere principperne inden for henholdsvis menneskerettigheder, arbejdstagerettigheder, miljø og antikorruption i koncernens daglige drift. Samtidig forpligter DLG sig til at kommunikere aktivt om koncernens CSR-aktiviteter og resultater i en årlig fremskridtsrapport – en såkaldt Communication on Progress (COP). Dette er den første fremskridtsrapport, hvor vi offentliggør vores mål og tiltag i en samlet rapport, samtidig med at vi beskriver, hvor vi ønsker at bevæge os hen i løbet af det næste år. Men det er ikke nyt, at vi beskæftiger os med CSR i DLG. Vi har arbejdet med CSR i en række år, men det er nyt, at vi nu har fokus på at systematisere og koordinere indsatsen på tværs af koncernen, og CSR-rapporten er en del af denne indsats. Vi har hermed igangsat en proces, hvor vi forsøger at skabe et overblik over de væsentligste CSR-tiltag i koncernen, og hvordan disse håndteres. I år har vores fokus været at udvikle en overordnet CSR-politik for koncernen. Næste skridt er, at de enkelte forretningsområder arbejder med at forstå deres væsentligste CSR-udfordringer, og at de sætter mere præcise mål for, hvad de vil opnå i de kommende år. Vi er meget tilfredse med, at vi med denne rapport har igangsat en mere systematisk indsats for DLG’s samfundsansvar. Lars Sørensen CFO Kristian Hundebøll Koncernchef 3

    ...