Strømaskine med Stalosandosering halverede celletallet. Af agronom Jakob Skodborg Jensen, Stormøllen A/S. For et halvt år siden var det ingen fornøjelse for Mads og Jens Henrik Thøgersen, når de fik målt mælkens celletal. I gennemsnit over tre måneder lå deres celletal omkring 430.000. Sammen driver de landbruget I/S Kjølbygaard, i Hundstrup lidt uden for Thisted, hvor de har en SDM besætning med 150 årskøer. Yderligere producerer de årligt 3.000 slagtesvin, og driver omkring 250 ha. planteavl. Fradrag i mælkeafregning og karantæne. For Mads og Jens Henrik Thøgersen var det vigtigt at få gjort noget ved problemet hurtigst muligt, da besætningen ellers ville få karantæne hos mejeriet. Herved ville de blive udelukket fra at levere mælk, på grund af de høje celletal gennem en længere periode. De fik også fradrag i deres mælkeafregninger, og igennem de sidste 5 år har celletallet kun sjældent været under 300.000. Ydelseskontrollens Månedsstatistik den 25/06 2004, viser at det gennemsnitlige celletal, i Danmark ligger på 288.000. Men ifølge mejeriforeningen ligger ca. 24 pct. af besætningerne med et celletal over 300.000. Hvis celletallet kommer over 400.000 fradrages der 4 pct. i afregningen, og kommer tallet over 500.000 er fradraget på 10 pct. For at få reduceret de høje celletal har Mads og Jens Henrik prøvet alverdens midler til rengøring, pattedyp, pattespray og lignende, men ingen af tiltagne kunne afhjælpe problemet. Der blev taget mælkeprøver af alle køerne, som viste at celletallet generelt lå for højt for alle køer. Celletal halveret. Her i foråret fik de så kontakt til en af Stormøllens konsulenter, som opfordrede dem til at strø med Stalosan F. Da Mads og Jens Henrik på samme tidspunkt købte en ny selvlæssende strømaskine hos Jørgen Jensen, Sorring Maskinhandel A/S, bad de ham konstruere et doseringsanlæg til Stalosan. På denne måde kan de nu dosere Stalosan, fordelt helt jævnt sammen med strøelse, i en og samme arbejdsgang. Strømaskinen spreder strøelsen ud, i stedet for at blæse. Dette reducerer støvgenerne betydeligt. I marts måned, da de begyndte at bruge strømaskinen med spåner og Stalosan, faldt celletallet i løbet af bare 1 uge. I dag ligger deres gennemsnitlige celletal på 190.000, og de laveste ned omkring 150.000. God hygiejne. En af forudsætningerne for en høj mælkekvalitet, med et lavt kim- og celletal, er en god hygiejne i køernes leje. Det er derfor vigtigt at lejet er tørt og rent, hvilket reducerer forekomsten af bakterier. Men har man celletalsproblemer, kan det skyldes en stor forekomst af bakterier i staldmiljøet f.eks. E.coli og Strep. Uberis som ofte giver anledning til yverbetændelser. Stalosan F er et meget bredspektret hygiejnemiddel, som har en god dokumenteret effekt ved mange problemer, både når de skyldes bakterier, virus og visse parasitter. Stalosan F og spåner.
Download PDF file