Side 1

Nr. 9 4. april 2024 • Aktuelt nyt i marken • Svampebekæmpelse i vintersæd • Flyvehavrebekæmpelse i vintersæd • Vækstregulering af frøgræs • Ukrudtsbekæmpelse i kartofler Aktuelt nyt i marken Foråret er så småt begyndt, men regn giver stadig udfordringer og medfører at mange marker stadig ikke er tjenlig til at komme i gang med markarbejdet. I de kommende uger bliver der travlt i marken, hvor opgaverne skal prioriteres skarpt. Den vigtigste opgave er at få sået vårsæden så hurtigt som muligt, men husk, at det ikke skal være før jorden er tjenlig – hellere så 3-4 dage senere end i et for vådt såbed. I forbindelse med etablering af vårbyg og vårhvede, vil det i mange tilfælde være en god ide at ukrudtsbekæmpe med • 0,1-0,15 l DFF pr. ha lige efter såning. Læs mere om DFF lige efter såning I vintersæden skal manganmangel afhjælpes hurtigst muligt med enten • 1,0-2,0 l Profi Mangan NO 3 pr. ha eller • 1,0-2,0 l Profi Mn-Sulfat pr. ha I marker med udbredt manganmangel skal der ske en opfølgende udbringning 8-10 dage efter den første behandling. Læs mere om manganmangel I vintersæden er det ligeledes vigtigt at have fokus på bekæmpelse af græsukrudt – især hvis det drejer sig om græsukrudt som væselhale, agerrævehale og italiensk rajgræs. Her bør ukrudtsbekæmpelsen udføres nu ved overgangen til en lunere periode og mens græsukrudtet ikke er blevet for stort. Læs mere om ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. 1

    ...