Side 2
Vær opmærksom på, at der ikke må køres mangan ved udsigt til nattefrost, da der allerede ved under minus 2 o C er risiko for kraftige svidninger. Hvis temperaturen kun kortvarigt kommer under frysepunktet, har det dog sjældent betydning - der er større risiko for afgrødeskade ved ikke at tildele mangan til en svækket afgrøde, end ved at tildele mangan i forbindelse med frost. Mangan udnyttes bedst, når det tilføres over flere gange. Derfor bør der tankblandes med Profi Mangan NO 3 eller Profi Mn-Sulfat hver gang der udbringes planteværnsmidler indtil modningsprocessen starter. • Vinterbyg er den mest manganfølsomme af vintersædsarterne, og forsøg på manganfølsomme arealer har vist merudbytter på op til 20 hkg pr ha efter tilførsel af mangan 5 gange til vinterbyg i vækstsæsonen. • Vinterhvede er lidt mindre følsom, men de visuelle tegn på manganmangel kan være svære at tyde. Det er derfor vigtigt, at vinterhvedearealerne ikke glemmes, selv om de står ensartede og grønne. Forsøg i vinterhvede har vist, at der også i forsøgsled, hvor der ikke visuelt blev konstateret manganmangel, kunne opnås merudbytter på over 5 hkg pr. ha efter tilførsel af mangan 5 gange i vækstsæsonen. • Rug og triticale er knapt så manganfølsomme som vinterbyg og vinterhvede. For at fremme tilgængeligheden og rodoptagelsen af mangan kan man vælge, at tilføre vintersæden 100-200 kg svovlsur ammoniak (NS 21-24) som den første gødningstildeling. Når afgrøden så er kommet i gang, følges der op med udsprøjtning af f.eks. Profi Mangan NO 3 . Med denne strategi får man også tilført tilstrækkeligt med svovl til vintersæden i samme omgang. Vær opmærksom på, at for at reducere ammoniakfordampningen må svovlsur ammoniak kun udbringes ovenpå jorden i perioden fra 1. februar til 1. april. Udenfor perioden 1. april og indtil 1. februar skal kunstgødning som indeholder ren diamoniumsulfat (svovlsur ammoniak) nedfældes, nedringes inden 4 timer eller placeres i forbindelse med såning. Dette krav gælder også for mekaniske blandinger af gødning, hvor svovlsur ammoniak indgår. Etablering af vårafgrøder Her kan du finde vores anbefalede plantetal, udsædsmængder, sådybder mm for vårbyg, havre, vårhvede og de kvælstoffikserende arter hestebønner og ærter. Hvad skal sås først? For alle arter gælder det, at det vigtigste er, at jorden skal være tørret op og er tjenlig. Pas særligt på med vårbyg, der er meget følsomme overfor dårlig jordstruktur – det samme gælder ærter. Hestebønner skal sås som noget af det første. Den vigtigste grund er, at jo senere de sås, jo senere er de modne. Herefter kommer havre, vårhvede og vårbyg. Vårbyg bør sås inden d. 10. – d. 15. april ellers koster det udbytte, men gå aldrig på kompromis med såbedet. Havre skal gerne senest i sidste halvdel af marts ellers falder udbyttet. Vårhvede skal sås tidligt, da det nedsætter risikoen for angreb af bygfluen. Herefter kommer ærterne, og til sidst vårraps, der ikke bør sås med udsigt til mere end let nattefrost. 2
Side 3
Udsædsmængder og sådybder TKV og udsædsmængder i nedenstående tabel er kun eksempler. Du bør altid beregne udsædsmængden ud fra den faktiske TKV på din udsæd, som du kan finde på sækken yderst til højre. Afgrøde Ønsket* plantetal ved såning 1. april Planter/m 2 TKV g Udsædsmængde, kg pr. ha* Ændring af plantetal for hver dag sådatoen udskydes efter den 1. april Vårbyg 275 53 170 + 3-6** Havre 300 42 150 + 3-6** Vårhvede 400 44 210 + 4-8** Vårraps 80 4 3,75 0 Ærter 60 250 175 0 Hestebønner 40 500 235 0 * Ved udregning af udsædsmængden er den forventede markspiring sat til 85 %. Sådybde i cm 3-4 3 3 2 5-7 6-9 ** For hver dag, der sås tidligere end 1. april, bør udsædsmængden i korn reduceres med 3 planter pr. dag. Ved pløjefri dyrkning kan det være nødvendigt at hæve udsædsmængden i vårbyg med 10 %. Spireprocenter Dispensationsvarer Den meget udfordrende vækstsæson i 2023 betød, at udbytter og spiring i vårbyg og havre har været betydeligt under et normalt år. På den baggrund har den danske grovvarebranche fået dispensation af Landbrugsstyrelsen til at sælge partier af vårbyg og havre med spiring ned til 75 %, dvs. 15% under de gældende danske normer for spiring på 90%. Hovedparten af såsæden fra DLG i år opfylder de danske normer, mens en mindre del er dispensationsvarer, hvor spireprocenten som minimum er 75 %. Hvis du får leveret dispensationsvarer, så bliver du kontaktet inden levering. Og det vil meget tydeligt fremgå af sækken, at det er dispensationsvare. Hos DLG har vi valgt, at den lavere spiring kompenseres fuldt ud af en højere udsædsmængde og en tilsvarende lavere udsædspris, så din pris for at tilså 1 ha er den samme, som med såsæd der leverer op til de generelle danske normer. Markspiring I et godt såbed ser vi generelt markspiringer på op til 85-95 %, men de kan ofte ligge noget lavere. I ’Farmtest med etablering af vårsæd’, er der set markspiring helt ned til 60 -70 %. Sæt forventet markspiring realistisk og tjek gerne, hvilken markspiring, du har opnået efter fremspiring, så du får erfaring for, hvad du kan opnå på din jord og med dine maskiner. 3
