Side 4

Radrensning Hvis majsarealet skal radrensens er det vigtigt, at der inden da laves en effektiv ukrudtssprøjtning, så der ikke er ukrudt tilbage inde i rækkerne. På arealer med meget og/eller stort ukrudt, kan der være behov for 2 ukrudtssprøjtninger inden radrensningen foretages. Udlæg Hvor der skal sås græsudlæg som efterafgrøde kan rajgræs, hundegræs eller strandsvingel sås 10-14 dage efter behandling med MaisTer. Hvis der kun er anvendt midler med effekt på tokimbladet ukrudt, kan græsudlæg sås efter en uge. Det anbefales ikke at anvende cikorie som efterafgrøde, hvor der er anvendt Starship Max, Evolya eller andre midler med aktivstoffet mesotrion og/eller MaisTer. Forbehold for efterfølgende afgrøder Vær opmærksom på, at der ikke må sås bl.a. roer, ærter og hestebønner året efter anvendelse af Starship Max, Evolya og andre midler med aktivstoffet mesotrion. Husk mikronæringsstoffer til majsen Majs er en næringsstofkrævende plante, som vi ofte dyrker på lettere jordtyper. Tildeling af mikronæringsstoffer via bladgødskning vil forebygge, at mangel opstår. Når først mangelsymptomerne viser sig, så har det allerede kostet udbytte. Selvom jorden indeholder mikronæringsstoffer, kan det være svært for planterne at optage dem. Derfor anbefaler vi at tilføre mikronæringsstofferne som bladgødskning. Det gælder specielt for • bor • mangan • zink I år er der grund til at være særlig opmærksom på det vandopløselige næringsstof bor, da april måned i år har været den vådeste april nogensinde målt. Dyrkningssæsonen har nu slået over i tørt vejr, netop under tørre forhold på løs sandjord og på jorde med høje reaktionstal, er der risiko for bor- og manganmangel. I Danmark forekommer zinkmangel ikke ofte, men på sortsandet jord kan der være risiko for zinkmangel - specielt i vådt og koldt vejr. Det er vores anbefaling at anvende: • 2 x 1-2 l Profi ManganNO 3 + 1-2 l Profi Bor + 0,3 l NovaBalance pr. ha. Første gang når afgrøden har 2-3 blade og igen 2-3 uger senere. Opblandingsanvisning : NovaBalance tilsættes først, herefter mangan, der skal være blandet godt op i sprøjtevæsken, før bor tilsættes. Senere anvendes: • 1 -2 l Profi Universal pr. ha 1-2 gange. 4

Side 5

Profi Universal indeholder 76 g Mangan + 65 g Svovl + 20 g Kobber + 12 g Kvælstof + 11 g Magnesium + 10 g Jern + 9 g Zink + 0,3 g Molybdæn pr. l. Profi Universal kan blandes med Profi Mangan NO 3 og Profi Bor. Husk ALTID at forsure sprøjtevæsken med NovaBalance, når der blandes med Profi Bor. Økologi I økologisk majs kan der, med konsulenterklæring, anvendes 1,5-3 l Profi MnS 166 , som er flydende mangansulfat og 1-2 l Profi Bor pr. ha. På grund af risikoen for udfældning, anbefaler vi ikke at blande produkterne sammen, men at udsprøjte dem hver for sig. Blandbarhed Blandinger af mikronæringsstoffer og f.eks. flere ukrudtsmidler er ofte ønskværdigt for at spare en kørsel i marken, og i mange tilfælde kan det også lade sig gøre. Mange plantebeskyttelsesmidler og mikronæringsstoffer er testet i laboratorium for blandeegenskaber, men vær opmærksom på, at det kun er ét plantebeskyttelsesmiddel og ét mikronæringsstof, der er testet og ikke flere i kombination. Når du skal lave flerkomponentblandinger, skal du derfor først se på, om plantebeskyttelsesmidlerne kan blandes indbyrdes. Hvis de kan det, kigger du dernæst på om plantebeskyttelsesmidlerne hver for sig kan blandes med mikronæringsstoffer, og kan de det, vil der være en rimelig sandsynlighed for at den ønskede blanding kan lade sig gøre. Er du i tvivl om produkterne kan blandes, anbefales det at lave en lille blandetest i et stort målebæger eller spand. Tilsæt evt. NovaBalance først, så Profi ManganNO 3 og efter en grundig omrøring tilsættes Profi Bor 150 og plantebeskyttelsesmidlet. Det bedste vil altid være at køre midlerne hver for sig, så er du sikker på, at det går godt, og du opnår den ønskede effekt. 5

    ...