Svampebekæmpelse i vårsæd Vårbyg kan angribes af meldug, bygrust, skoldplet, bygbladplet, ramularia og fusarium. Alle vores sorter har mlo-resistens mod meldug, eller meget lav meldugmodtagelighed. Flere sorter har nogen modtagelighed over for bygrust, men i praksis er det sjældent et problem, da bygrust er nem at bekæmpe. Vi ser næsten aldrig bygrust, hvor der er foretaget to svampesprøjtninger. Skoldplet Bygbladplet Bygrust Der bør derfor prioriteres midler med god effekt på skoldplet, bygbladplet og ramularia, da det er de sygdomme, der er sværest at bekæmpe. Hvis der er byg som forfrugt og der ikke pløjes, så bør der være særligt fokus på skoldplet og bygbladplet, der smitter med halm- og strårester. Propulse SE 250 er fortsat et af markedets bedste midler mod ramularia, ligesom det er effektivt mod bladplet og skoldplet. Derfor er Propulse SE 250 + Comet Pro vores anbefaling til den sidste sprøjtning, hvor Comet Pro sikrer effekten mod rust. Når vi anbefaler doseringen 0,5 l Propulse SE 250 i sidste svampesprøjtning, så er det for at få effekt på ramularia. Størst effekt af denne sprøjtning fås, når vårbyggen har fanebladet fuldt udviklet. DLG anbefaler følgende svampestrategi i vårsæd - dosis er pr. ha Afgrøde St. 30-35 St. 39-59 Vårbyg 0,25 l Proline Xpert EC 240 0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro Havre 0-0,4 l Proline Xpert EC 240 0,3 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Vårhvede 0,25 l Proline Xpert EC 240 + 0,15 l Orius Gold 0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Comet Pro Havre kan angribes af meldug, havrebladplet og kronrust. Kun ved tidlige og udbredte svampeangreb, er der en god betaling for at foretage 2 svampebehandlinger. Ved at anvende en blanding af Propulse SE 250 og Comet Pro opnås der en god effekt på alle de svampesygdomme, der kan forekomme i havre. Vårhvede kan angribes af meldug, gulrust, brunrust, fusarium og septoria, og vi anbefaler derfor to svampesprøjtninger. Vi anbefaler Orius Gold i første svampebekæmpelse, da midlet er bedre mod meldug end Comet Pro. 2
Download PDF fil