Side 4

Bladrandbiller i ærter, hestebønner og kløverudlæg Hold øje med bladrandbillerne når ærter, hestebønner og kløverudlæg begynder at spire frem. Man kan hurtigt se om bladrandbillerne er i marken, da de laver de karakteristiske ”billetklip” i bladkanten på bælgplanter og kløver. Det er dog ikke bladrandbillernes bid i bladkanten, der giver problemer, men derimod bladrandbillens larver, der senere gnaver og ødelægger de N-fikserende rodknolde. Støder marken op til et areal, hvor der sidste år var bælgplanter eller kløver, så bør arealet prioriteres ekstra under markbesøgene. Den vejledende bekæmpelsestærskel i ærter og hestebønner er 1 gnav pr plante i gennemsnit i de tidlige vækststadier. I en tør periode er skadetærsklen højere, da mange æg og larver vil dø. Tærsklen er også højere, når planterne er i god vækst. I kløverudlæg er skadetærsklen 20 % angrebne planter, medmindre det er en kraftig udviklet kløvermark, hvor bekæmpelse ikke skønnes nødvendig. I ærter kan bladrandbillerne bekæmpes med: • 0,2 kg Lamdex pr ha eller • 0,15 l Mavrik pr ha I hestebønner samt i kløver der er udlagt til frøproduktion, må der bruges • 0,2 kg Lamdex pr ha Til at bekæmpe bladrandbiller i kløvergræs til foder, findes der fortsat ingen godkendte midler mod bladrandbiller. 4

    ...