Nr. 9 28. marts 2023 • Aktuelt nyt i marken • Ukrudtsbekæmpelse i ærter • Ukrudt i nåletræer, læhegn og på udyrkede marker • Planteværnsmidlernes regnfasthed Aktuelt nyt i marken Her er overskriften desværre stadig ” mens vi venter på foråret ”. Og mens vi venter bliver f.eks. pløjemarkerne mere og mere grønne – se foto til højre. Og der er desværre intet andet at gøre end at afvente tørvejrets komme, der ifølge vejrudsigterne først ser ud til at komme primo april. Ukrudtsbekæmpelse i ærter Ukrudtsbekæmpelse i ærter er vigtig, da man ved en god ukrudtsbekæmpelse senere undgår høstbesvær og opformering af ukrudt. Det er vigtigt, at bladstrategierne begynder senest når ukrudtet er på kimbladstadiet, hvilket betyder, at der ikke tages hensyn til ærternes eller eventuelt græsudlæg størrelse. Hvis der er kløver i udlægget, bør kløveren dog have udviklet et spadeblad før ukrudtsbekæmpelsen påbegyndes. Ærter uden udlæg Hvis du ikke har udlæg af græs eller kløver i dine ærter, bør du starte ukrudtsbekæmpelsen før ærternes fremspiring med et eller flere jordmidler. Er der god jordfugtighed, har midlerne en god effekt. Er der omvendt meget tørt på sprøjtetidspunktet er effekten af jordmidler usikker. Pas på hvis der varsles kraftig regn i dagene efter sprøjtning. 1
Download PDF fil