Er rapsen velforsynet med næringsstoffer? Vinteren har enkelte steder været hård ved vinterrapsen, men overordnet set, er rapsen overvintret fint. Produktionsapparatet er intakt og fjerner du de nyeste blade, kan du se de første knopper lige inde under. Hvis ikke du allerede har været ude med gødning til rapsen, er det på høje tid. Husk, at raps er meget følsom overfor svovlmangel og derfor bør vinterraps tildeles 40-50 kg svovl pr. ha i det tidlige forår. Svovl er et af de næringsstoffer, som nemmest udvaskes, så specielt i et år som i år, hvor januar blev den vådeste, vi har oplevet i mange år, er det vigtigt at tildele svovl. De første symptomer på svovlmangel i vinterraps er skeformede blade med gule og røde områder imellem bladårene. Senere vil kronbladene blive lysegule og blomstringen vil foregå over en længere periode end normalt (se foto til højre). Vær også opmærksom på risikoen for bormangel . Bor transporteres med jordvandet op i planten og særligt på lettere jordtyper, er det vigtigt, at sikre planternes forsyning af bor. Bor har stor betydning for rapsens blomstring og frøsætning. Bor kaldes også hjerte- og tørforrådnelse, fordi symptomerne især er synlige i hjerteskuddet eller på de yngste plantedele. Planlæg allerede nu at lave 2-3 sprøjtninger med Profi Universal, som indeholder kvælstof, mangan, molybdæn, svovl, magnesium, kobber, jern og zink samt med Profi Bor, som er et rent borprodukt. Vi anbefaler, at der udbringes • 1,0 l Profi Bor 150 + 1,0-2,0 l Profi Universal pr. ha nu og igen i strækningsfasen Dette følges op med • 1,0-2,0 l Profi Universal pr. ha lige før blomstring. Ukrudtsbekæmpelse i frøgræs skal sikre frøkvaliteten Ukrudtsbekæmpelse i frøgræs har to væsentlige formål nemlig at 1. sikre rent frø fri for ukrudtsfrø ved høst og 2. undgå udbyttetab på grund af konkurrence fra ukrudtet. Den største udfordring ligger i at bekæmpe fremmede græsser i frøgræsmarken, hvilket er meget vigtigt for at sikre kvaliteten i den endelige høstede frøvare. Ukrudtsfrø, der er vanskelige at rense fra, koster udbytte i renseprocessen. Bekæmpelsen er samtidig et knivsæg, Kamille i rødsvingel 2
Download PDF fil