Vær opmærksom på, at der ikke må køres mangan ved udsigt til nattefrost, da der allerede ved under minus 2 o C er risiko for kraftige svidninger. Hvis temperaturen kun kortvarigt kommer under frysepunktet, har det dog sjældent betydning - der er større risiko for afgrødeskade ved ikke at tildele mangan til en svækket afgrøde, end ved at tildele mangan i forbindelse med frost. Mangan udnyttes bedst, når det tilføres over flere gange. Derfor bør der tankblandes med Profi Mangan NO 3 eller Profi MnS 166 hver gang der udbringes planteværnsmidler indtil modningsprocessen starter. • Vinterbyg er den mest manganfølsomme af vintersædsarterne, og forsøg på manganfølsomme arealer har vist merudbytter på op til 20 hkg pr ha efter tilførsel af mangan 5 gange til vinterbyg i vækstsæsonen. • Vinterhvede er lidt mindre følsom, men de visuelle tegn på manganmangel kan være svære at tyde. Det er derfor vigtigt, at vinterhvedearealerne ikke glemmes, selv om de står ensartede og grønne. Forsøg i vinterhvede har vist, at der også i forsøgsled, hvor der ikke visuelt blev konstateret manganmangel, kunne opnås merudbytter på over 5 hkg pr. ha efter tilførsel af mangan 5 gange i vækstsæsonen. • Rug og triticale er knapt så manganfølsomme som vinterbyg og vinterhvede. For at fremme tilgængeligheden og rodoptagelsen af mangan kan man vælge, at tilføre vintersæden 100-200 kg svovlsur ammoniak (NS 21-24) som den første gødningstildeling. Når afgrøden så er kommet i gang, følges der op med udsprøjtning af f.eks. Profi ManganNO3. Med denne strategi får man også tilført tilstrækkeligt med svovl til vintersæden i samme omgang. Vær opmærksom på, at for at reducere ammoniakfordampningen må svovlsur ammoniak kun udbringes ovenpå jorden i perioden fra 1. februar til 1. april. I resten af udbringningsperioden fra 1. april og frem til 15. november skal svovlsur ammoniak enten nedfældes, nedbringes inden 4 timer eller placeres i forbindelse med såning. Dette krav gælder også for mekaniske blandinger af gødning, hvor svovlsur ammoniak indgår. Etablering af vårafgrøder Her kan du finde vores anbefalede plantetal, udsædsmængder, sådybder mm for vårbyg, havre, vårhvede og de kvælstoffikserende arter hestebønner og ærter. Hvad skal sås først? For alle arter gælder det, at det vigtigste er, at jorden skal være tørret op og er tjenlig. Pas særligt på vårbyg og ærter, der er meget følsomme overfor dårlig jordstruktur. Hestebønner skal sås som noget af det første. Den vigtigste grund er, at jo senere de sås, jo senere er de modne. Herefter kommer havre, vårhvede og vårbyg. Vårbyg bør sås inden den 10.-15. april, ellers koster det udbytte - men gå aldrig på kompromis med såbedet! Havre skal gerne sås inden midten af marts ellers falder udbyttet. Vårhvede skal sås tidligt, da det nedsætter risikoen for angreb af bygfluen. Herefter kommer ærterne, og til sidst vårraps, der ikke bør sås med udsigt til mere end let nattefrost. 2
Download PDF fil