Udsædsmængder og sådybder Udsædsmængden skal tilpasses arten, tusindkornsvægten (TKV) og for korn ikke mindst sådatoen. TKV og udsædsmængder i nedenstående tabel er kun eksempler. I år ser vi vårbyg med TKV fra 50-62. Du bør altid beregne udsædsmængden ud fra den faktiske TKV på din udsæd. I et godt såbed ser vi markspiringsprocenter på op til 85-95 %, men de kan ofte ligge noget lavere. I Farmtest en ” Etablering af vårsæd ” , er der set markspiring helt ned til 60-70 %. Sæt derfor forventet markspiring realistisk og tjek gerne, hvilken markspiring, du har opnået efter fremspiring, så du får erfaring for, hvad du kan opnå på din jord og med dine maskiner. Afgrøde Ønsket plantetal ved såning 1. april planter/m 2 TKV g Udsæds- mængde kg pr. ha* Ændring af plantetal for hver dag sådatoen udskydes efter den 1. april Sådybde i cm Vårbyg 275 53 170 + 3-6** 3-4 Havre 300 42 150 + 3-6** 3 Vårhvede 400 44 210 + 4-8** 3 Vårraps 80 4 3,75 0 2 Ærter 60 250 175 0 5-7 Hestebønner 40 500 235 0 6-9 * Ved udregning af udsædsmængden er den forventede markspiring sat til 85 %. ** For hver dag, der sås tidligere end 1. april, bør udsædsmængden i korn reduceres med 3 planter pr. dag. Bemærk • at ved pløjefri dyrkning kan det være nødvendigt at hæve udsædsmængden i vårbyg med 10 %. Frøene skal ned i fugtig jord og have god jordkontakt. Ved knoldet og tørt såbed kan en lidt dybere såning være formålstjenlig. Såning af korn i mere end 4 cm dybde, vil dog ofte give udbyttetab. Storfrøede arter ærter og hestebønner, er det derimod vigtigt at så dybt, da øverlig såning giver ringere etablering og lavere udbytte. Se anbefalet sådybde i tabellen ovenfor. Tromling lige efter såning kan kun anbefales, hvis jorden er godt tør i overfladen. Tromling af fugtig jord og efterfølgende regn kan klaske jorden totalt sammen, så skorpedannelse reducerer fremspiringen og iltmangel skader afgrøden. Etablering af udlæg Skal der etableres udlæg af frøgræs i vårbyg, så bør udsædsmængden i dæksæden reduceres 10-30 % - mest hvis du sår den på dobbelt rækkeafstand. Skal der etableres et kløvergræsudlæg, så reducér udsædsmængden af vårbyg til 60 kg pr. ha, hvis dæksæden høstes grøn eller til helsæd. Skal byggen stå til modenhed sås 80-100 kg pr. ha. Lægges kløvergræsset ud i ærter, så reducér til 60 planter pr. m 2 , hvis dæksæden høstes grøn eller til helsæd. 3
Download PDF fil