Ryd op på kemilagret Opbevaring af ulovlige planteværnsmidler er desværre fortsat et problem, når der er kontrol på bedrifterne. Opbevaring af planteværnmidler, der ikke længere er godkendte, kan give bøder og i værste træk i enkeltbetalingen. Bødestørrelsen for opbevaring af et ulovligt dansk middel er minimum 5.000 kr. og stiger med stigende mængde af ulovlige midler. Og bøderne falder, hvis de forbudte midler er til stede i kemirummet – også selv om du lige var på vej til at rydde op. Kontrollen forventes ikke at blive mindre i de kommende år, da der i den gældende pesticidplan direkte står, at der skal være en øget kontrol med fokus på opbevaring og anvendelse af ulovlige pesticider. Så brug derfor juleferien til at tjekke kemirummene, for allerede fra 1. januar 2024 bliver en del glyphosat- midler som f.eks. som Glypper, Glyphomax HL, Roundup PowerMax og Roundup Bio forbudt at bruge og opbevare. Ved en oprydning, får du mulighed for at få: • et godt overblik over, hvad der er på lager inden du skal købe ind til ny sæson. • at tjekke om de planteværnprodukterne, der er på lager, er lovlige. • at gruppeopdele midlerne f.eks. i ukrudtsmidler, svampemidler mm, hvilket vil minimere risikoen for fejlsprøjtninger, når der er travlt. Husk, at alle pesticider skal opbevares i den originale emballage, og med en læsbar original etikette. Det er vigtigt, at samtlige registreringsnumre tjekkes. Selv om man har dunke med det samme produkt og umiddelbart med den samme etikette, kan der være forskel på registreringsnumrene. Registreringsnummeret findes på alle etiketter f.eks. ukrudtsmiddel nr. 396-53. På billedet til højre er registreringsnummeret på ukrudtsmidlet Glypper rammet ind med en rød cirkel. Registreringsnummeret kan tjekkes på www.middeldatabasen.dk under punkt 5 – ”Godkendte pesticider i DK”, der i daglig tale kaldes Positivlisten. Hvis midlet ikke længere er på ”Positivlisten” er midlet ikke længere godkendt, og må derfor ikke længere anvendes og opbevares på bedriften. Nogle produkter kan findes på listen, men med en begrænset anvendelsesdato. Sørg for, at få disse produkter brugt inden anvendelsesdatoen udløber. Alternativt kan du downloade en APP til din smartphone, der hedder KemiTjek. Appen scanner stregkoden på produktet, og du vil med det samme kunne konstatere om produktet er udgået eller ej. Og husk, at når der kommer nye varer på lager, så sæt de nyeste produkter bagerst, så de gamle produkter bliver brugt først! 5
Download PDF fil