Hvis der ikke er behov for fuglebejdse, så er det muligt at vælge en tillægsbejdse til forbedret vækststart . Der er mulighed for Protinus, der består af 40 % zink, 10 % mangan og 1 % jern. Den stimulerer majsplanternes rodvækst, så rødderne kan afsøge et større jordvolumen for næringsstoffer - en egenskab, der er speciel vigtig for optagelsen af fosfor. I 2015 gav bejdsning med Protinus et merudbytte på 5 % i majs i Landsforsøgene. Protinus kan tilvælges i sorterne Sergio og Kompetence. På LG MajsMix DLG 185 og Function kan Starcover Pro tilvælges. Starcover Pro (Starcover + Vibrance) består af et planteudtræk, et SDHI-fungicid og Redigo M og til 2024 indeholder Starcover Pro yderligere et signalmolekyle, der skulle hjælpe planterne med at komme sig ovenpå stress udløst af f.eks. tørke og herbicidanvendelse. Bejdsningen fremmer en hurtig fremspiring, rodudvikling og har en stay-green effekt. Starcover Pro er afprøvet med fine merudbytter. Startgødning til majs Vi ved fra Landsforsøgene, at det er vigtigt at placere først og fremmest fosfor, men også kvælstof. Der har været stigende merudbytter for placering af op til 15 kg fosfor pr. ha. Startgødning giver en bedre vækststart, så majsen er en hel uge foran hele sæsonen og som udgangspunkt giver min. 500 FE pr. ha i merudbytte. For fosfor gælder det, at det er immobilt i jorden og kun optages 1-2 mm fra roden. Det er kun en lille del af jordens indhold, der er tilgængeligt for planterne, og denne del er stærkt temperaturafhængig. Jo koldere jorden er, jo mindre fosfor stiller den til rådighed. Der har været stigende merudbytter for placering af op til 15 kg fosfor pr. ha. Vælg derfor typen af startgødning ud fra, hvor meget fosfor der er plads til i fosforregnskabet på ejendommen. På ejendomme, hvor der i P-loftet ikke er plads til fosfor i startgødningen, kan der placeres gylle under sårækken og ved såning placere 25-30 kg N pr. ha i f.eks. NS 21-24 eller NS 24-7. Den placerede gylle bør tilsættes en nitrifikationshæmmer som f.eks. Vizura af to grunde. 1. omsætningen af kvælstof fra NH4-N til NO3-N vil blive langsommere, og dermed mindskes risikoen for, at kvælstoffet i gyllen udvaskes inden majsen skal bruge det. 2. Vizura forsurer gyllen, hvilket øger tilgængeligheden af fosfor i gyllen. Bland Vizura i glyphosaten når kløvergræsset skal nedvisnes forud for majs Hvis du skal så majs efter kløvergræs, så har gentagne forsøg vist, at det kan betale sig at blande 2 l Vizura pr. ha i glyphosaten, når kløvergræsset skal nedvisnes. Det gælder specielt på sandjord. Udover et bedre udbytte i majsen, så vil tilsætningen af Vizura til glyphosaten mindske risikoen for udvaskning, og dermed kan der spares på kvælstoffet til majsen. 3
Download PDF fil