Husk, at en god manganforsyning fremmer vintersædens overvintring. Vi anbefaler, at der behandles med mangan første gang, når kornet har 3-4 blade og at behandlingen følges op 3-4 uger senere. Vi anbefaler enten • 1,0 l Profi Mangan NO ₃ pr. ha (235 g Mn pr. l) 1-2 gange eller • 1,5 l Profi MnS 166 pr. ha (166 g Mn pr. l) 1-2 gange eller • 2,0 l Profi Universal pr. ha (76 g Mn pr. l) 1-2 gange For detaljerede anbefalinger til forebyggelse af manganmangel i vintersæd henvises til Fokus på Marken nr. 35 fra den 17. oktober. Er der i vinterrapsen endnu ikke behandlet mod rapsjordloppernes larve, så kan det stadig nås sammen med en eventuel sprøjtning med Kerb 400 SC her primo november med • 0,1 kg Kaiso Sorbie pr. ha Kaiso Sorbie er det eneste produkt, som må anvendes til bekæmpelse mod jordloppens larver efter afgrødestadie 13, hvor rapsen har 3 løvblade. For detaljerede anbefalinger til bekæmpelse af rapsjordloppernes larve henvises til Fokus på Marken nr. 34 fra den 21. september. Det er nu der må bruges Kerb 400 SC i vinterrapsen I november og december må du bruge Kerb 400 SC i vinterrapsen. Det er en stor fordel at behandle tidligt i perioden inden rodnettet på ukrudtet bliver for stort, men omvendt skal Kerb 400 SC også først anvendes, når jordtemperaturen ligger stabilt under 10 °C og er for nedadgående, hvilket den er flere steder i landet. Jordtemperaturen i dit område kan følges her. På fotoet til højre ses et sprøjtevindue, hvor der er givet Kerb 400 SC til venstre i billedet, men ikke til højre. Kerb 400 SC virker på græsukrudt og fuglegræs og er en god og vigtig resistensbryder overfor problemgræsser i forhold til de midler vi ofte anvender i et kornrigt sædskifte, og derfor bør der ikke spares på doseringen. Vi anbefaler, at du anvender • 1 - 1,25 liter Kerb 400 SC pr. ha. Laveste dosis anvendes kun, hvis det er enårig rapgræs, der er dominerende. For øvrige græstyper anbefaler vi højeste dosering. I tabellen øverst på næste side er effektprocenterne for de enkelte græsser angivet. Bemærk at effekterne er beregnet ud fra, at ukrudtet har mere end 6 blade. Kerb optages af rødderne og der stilles derfor ikke specielle krav til god dækning - brug derfor gerne grove dyser og høj vandmængde. Let regn under og lige efter udkørsel vil ikke reducere effekten. Det er en stor fordel med god jordfugt ved udsprøjtning hvorved Kerb 400 SC fordeles i rodzonen. Du kan godt sprøjte Kerb 400 SC på frossen jord, blot der ikke er snedække. Før man vælger at behandle sin vinterraps med Kerb 400 SC, bør man være kritisk overfor for rapsens potentiale i foråret, da det ved omsåning kun er muligt at etablere kartofler, majs, vårraps og ærter. 2
Download PDF fil