Nr. 30 27. august 2023 • Aktuelt nyt i marken • Ukrudtsbekæmpelse med glyphosat i stubben efter høst • Husk reglerne til sprøjtejournalen Aktuelt nyt i marken På landsplan er vores vurdering, at 85-90 % af høsten efterhånden er ved at være i hus. Høstarbejdet er længst fremme på Sydhavsøerne, og der mangler mest i Vest- og Nordjylland. Udbyttemæssigt er der store udsving i alle afgrøder - det gælder egnsvis, men også helt ned på bedriftsniveau efter den tørre vækstperiode, som ikke mindst ramte Fyn, Sjælland, Bornholm og Djursland i foråret. Tørken og de efterfølgende store nedbørsmængder har gjort, at både kvaliteten og udbyttet i maltbyg er udfordret i år, hvilket betyder, at maltbyggen i år har svært ved at overholde de normale krav til kvaliteten. Vi har derfor ekstraordinært i år valgt at acceptere maltbyg med op til 12 % protein. Det betyder, at maltbyg med et proteinindhold på mellem 9,0 og 12,0 vil blive afregnet som maltbyg. Se mere om vores høstbetingelser på vores hjemmeside. Ved dyrkning af rug skal man være opmærksom på, at grænseværdien for meldrøjer er nedsat til 0,2 g meldrøjer pr. kg. rug, hvilket svarer til 3- 7 meldrøjer eller brudstykker pr. kg. rug. Der er særligt mange meldrøjer, når bestøvningen er dårlig, og derfor ses meldrøjer typisk i grønskud ved kørespor, hvor der er kørt med bredere dæk end køresporene. Vi anbefaler derfor, at man allerede nu ved såning tager højde for dette og anlægger bredere kørespor end normalt og derfor lukker en eller to ekstra såtragte. Sørg desuden for, at rugen har en god plads i sædskiftet og undgå at køre i rugen i de dage, hvor den drær og bestøves. 1
Download PDF fil