Nr. 24 30. juni 2023 • Aktuelt nyt i marken • Glyphosat før høst • Svampebekæmpelse i fodermajs • Rengøring og bekæmpelse af skadedyr i tomme kornlagre Aktuelt nyt i marken Høsten af frøgræs er startet, og trods manglende regn i de sidste måneder, så lyder de første meldinger på normale udbytter. Og apropos regn, så selvom vi har fået regn over det meste af landet i den forgangne uge, så har den været meget ulige fordelt og der er derfor fortsat meget tørt mange steder. Heldigvis for vores afgrøder er varmen og tørken nu afløst af mere almindeligt dansk sommervejr med sol, blæst og byger. Bladlus Vi ser fortsat en del lus, men i meget varierende angreb. Sørg for at tjekke hele marken, da der kan være stor forskel på forekomsten indenfor hver enkelt mark. Mange af jer har kørt 1 gang, og I skal regne med, at effekten af en tidligere behandling holder ca. 10-12 dage. • I kornet er en bekæmpelse aktuel indtil st. 73, hvis der findes 40 procent angrebne strå. Bekæmpelse kan foretages med enten 0,2 kg Lamdex, 0,15 l Mavrik eller 0,15 kg Pirimor 500 WG pr. ha. • I hestebønner og ærter bekæmpes lusene med enten 0,2-0,3 kg Lamdex, 0,15-0,2 l Mavrik eller 0,25 kg Pirimor 500 WG pr. ha, når skadetærsklen på 15 procent angrebne planter og for bedelusene en begyndende kolonidannelse er overskredet. Bekæmpelse er aktuel indtil fuld bælglængde. • I roerne er der kun set meget få af de grønne ferskenbladlus. Bedelusene bekæmpes med enten 0,14 kg Teppeki eller 0,28 kg Pirimor 500 WG pr. ha, når der ses en begyndende kolonidannelse på 50 procent af planterne. 1
Download PDF fil