Nr. 19 1. juni 2023 • Aktuelt nyt i marken • Skadedyr i kartofler • Svampebekæmpelse i kartofler • Mikronæring til kartofler • Afhjælp stress i kartofler med Quantis • Bekæmpelse af ferskenbladlus og bedebladlus i bederoer Aktuelt nyt i marken Vejrprognoserne lover forsat tørt og solrigt vejr i den kommende uge. Tørken er nu for alvor ved at sætte sit præg på landskabet, hvor vi i hele Danmark kan finde marker med tørkepletter. Specielt vintersæd og frøgræs er hårdt ramt, som det ses af fotoet til højre, der er taget i går i Østjylland. Som vi skrev i sidste uge, så er bladlusene glade for det tørre vejr og vi kan nu finde dem i mange marker over hele landet – specielt i vårsæden, hvor de typisk sider helt nede ved jordoverfladen. For detaljerede anbefalinger til bekæmpelse af bladlus og andre skadedyr i kornet henvises til Fokus på Marken nr. 16 fra den 12. maj. Vinterhveden er nu i st. 41-57 og er derved er de første marker snart ved at være gennemskredet. Svampetrykket er fortsat meget lavt – generelt med septoria på de nederste blade og ingen gulrust. Vi har fundet det første brunrust i ubehandlede parceller, men vi går ud fra, at I alle har fået dækket hveden ind med en svampesprøjtning ved begyndende skridning i st. 37-40. Bemærk, at nu da hveden er efter st. 40 må der ikke længere bruges Balaya. 1
Download PDF fil