Normalt blomstrer rapsen i fire uger og effekten af en svampesprøjtning holder cirka i to uger. Pictor Active har en god effekt mod skulpesvamp. Vær opmærksom på at Pictor Active skal anvendes senest st. 69, som er ved afslutning af blomstringen. Pas nu på med at have sprøjten ordentligt rengjort inden du kører i rapsen med svampemidler! Der er pres på i år, men sørg nu for, at få rengjort marksprøjten inden du svampebehandler vinterrapsen. På fotoet til højre er en hinde af minimidler i tanken blevet opløst af svampemidlerne, der virker lidt som opløsningsmiddel. Raps er ganske følsom for minimidler og denne raps, som ellers stod i fuld blomst, tabte pusten fuldstændig. Billedet ville have været det samme, hvis der havde været et af græsmidlerne, som de fleste af jer bruger her i foråret i vintersæden. Så sørg for, at sprøjten er rengjort inden du kører ind i vinterrapsen! Om de sygdomme du bekæmper under blomstring i raps Svampebekæmpelse under blomstring er målrettet knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel. Infektionen med knoldbægersvamp kan ske når kronbladene falder ned på bladene og fugtighed får dem til at ”klæbe” til bladet (se foto til højre). Derfor er der en forøget risiko for angreb af knoldbægersvamp, når vi har en lang og våd blomstringsperiode. Det bedste behandlingstidspunkt for at hindre angreb af knoldbægersvampen er ved fuld blomstring, dvs. når 50-60% af blomsterne på hovedskuddet er åbne. Kom hellere lidt for tidligt end lidt for sent. Skulpesvampen trives bedst ved høje temperaturer og fugtigt vejrlig. Det bedste tidspunkt til bekæmpelse af skulpesvampen er ved egentlig afblomstring. Gråskimmel trives ligeledes i fugtigt vejr. Gråskimmel er en svækkelsesparasit, som gerne angriber svækkede planter. Gråskimmel bekæmpes normalt fint ved sprøjtning under fuld blomstring. Lys bladplet har indtil videre optrådt i begrænset omfang. Svampen fremmes af en mild vinter og et køligt og fugtigt forår, hvilket man må sige, er nøjagtigt det vejr, vi har haft. Normalt behandles der mod lys bladplet før blomstring. Hvis der er udbredte angreb af svampen under blomstring, bør anvendelsen af midler justeres til efter denne svamp og der kan f.eks. anvendes 0,7 l Folicur Xpert eller 0,35 l Propulse SE 250 + 0,5 l Orius Gold . For detaljerede anbefalinger til bekæmpelse af lys bladplet henvises til Fokus på Marken nr. 5 fra den 28. februar. Husk, at de nye triazolregler betyder, at • Orius Gold max må bruges 2 gange i st. 60-69 med en max dosis på 0,96 l pr. ha. • Folicur Xpert EC 240 må bruges ligeledes 2 gange i foråret med max 0,41 l pr. ha i st. 30-59 eller max 0,78 l pr. ha i st. 60-69. Sprøjteteknik Det er vigtigt, at få en god dækning af hele planten. Brug derfor mindst 300 l vand pr. ha og gerne 400 l. 2
Download PDF fil