Etablering af udlæg Skal der etableres udlæg af frøgræs i vårbyg, så bør udsædsmængden i dæksæden reduceres 10-30 % - mest hvis du sår den på dobbelt rækkeafstand. Skal der etableres et kløvergræsudlæg, så reducér udsædsmængden af vårbyg til 60 kg pr. ha, hvis dæksæden høstes grøn eller til helsæd. Skal byggen stå til modenhed sås 80-100 kg pr. ha. Lægges kløvergræsset ud i ærter så reducér til 60 planter pr. m 2 , hvis dæksæden høstes grøn eller til helsæd. Gødskning af vårsæd Så vidt muligt bør alle næringsstoffer placeres ved såning eller nedfældes før såning - det gælder også gylle, da det giver langt den bedste udnyttelse af næringsstofferne og i sidste ende det højeste udbytte. Nedfældning af gødning før såning giver ca. 2/3 af placeringseffekten - afhængig af gødningstype og nedfældningsmetode. Ved at placere gødningen eller evt. blande den i såsæden, er gødningen hurtigt til rådighed for den fremspirende afgrøde. Hvis der anvendes en gødningstype, der virker forsurende, har det en god effekt på manganmangel. Når kvælstof placeres eller blandes i udsæden, opnås der ofte et merudbytte på 2-3 hkg pr. ha. Fosfor er speciel, da tilgængeligheden er afhængig af jordtemperaturen og kun kan optages i 1 mm’s afstand fra roden. Specielt på kolde jorde bør fosfor placeres eller blandes i udsæden ved lave til middel fosfortal. Hvor det ikke er muligt at placere gødningen, så bland såsæd og gødning så tæt på såning som muligt og bland aldrig med urea. Nedharves resten af kvælstofmængden ved såning, så bland ca. 30 kg kvælstof pr. ha i udsæd. Skal den øvrige mængde kvælstof først tilføres i form af gylle, når kornet har 2- 3 blade, så bland op til 60 kg kvælstof pr. ha i udsæden. Skal der gødes med gylle, så giver det den bedste udnyttelse af kvælstoffet, hvis gyllen placeres. Er der risiko for strukturskade ved nedfældning, så kan forsuret gylle udbringes før såning, hvis den nedbringes indenfor 4 timer. Alternativt kan gyllen udbringes, når kornet har 2-3 blade. Ved udbringning efter fremspiring kan det anbefales at placere lidt NS gødning ved såning, så afgrøden har noget kvælstof at starte på, og får dækket sit svovlbehov på 10-15 kg pr. ha. På de lette jorder, hvor der er risiko for udvaskning, bør kvælstof til vårbyg tildeles ad to gange. Der gemmes 30-40 kg N pr. ha til kornet begynder at stække sig og har maks. 1 knæ. Specielt for maltbyg skal du være opmærksom på, at ramme en proteinprocent på 9,5-11. Ligger proteinprocenten lidt højere eller lavere er der fradrag, og over 11,5 eller under 9,0 % afregnes byggen som foder. Mange faktorer påvirker, hvilken kvælstofmængde der er skal anvendes for at ramme det rigtige proteinniveau. Brug dine erfaringer fra tidligere år og justér efter, at det normalt ændrer proteinprocenten med 0,2 %, hvis kvælstofmængden ændres med 10 kg pr. ha. Sengødskning eller delt gødskning af maltbyg er i teorien tillokkende, men du øger risikoen for grønskud eller du kan få en for ringe udnyttelse af gødningen under tørre forhold. Vi anbefaler derfor, at hele gødningsmængden placeres ved såning. Hvis du vælger en delt gødskning, bør den senest være foretaget i st. 30 og med maximalt 30 kg N pr. ha. Vårraps skal have svovl. Mængden af kvælstof, fosfor og kalium fastlægges ud fra forhistorie og jordprøver. Husk at vårraps, ligesom vinterraps, skal have 20-30 kg svovl pr. ha eller ca. 20 % af behovet for kvælstof. Dyrkes vårrapsen på let jord med højt Rt, bør der udsprøjtes 1-2 l pr. ha af et flydende borprodukt, når planterne er 10-15 cm høje. Bælgplanter skal ikke tilføres kvælstof. Det er dog vigtigt, at de er velforsynede med fosfor, kalium, magnesium og svovl. Jordens magnesiumtal vedligeholdes billigst ved at anvende magnesiumkalk, når der skal kalkes.
Download PDF fil