Hvis du til foråret har planlagt at bekæmpe kamiller eller andet tokimbladet ukrudt i vinterrapsen med enten Galera, Korvetto eller Matrigon 72 SG, så skal du være opmærksom, at der er ingen eller kun begrænsede mængder at købe. For Korvetto og Matrigon 72 SG skyldes det, at Miljøstyrelsen har trukket godkendelsen på grund af fund af aktivstof i honning. Det betyder, at vi i DLG har salgsforbud den 31. marts 2023 og at det den 21. oktober 2023 bliver forbudt at opbevare og anvende midlerne. Det er ikke muligt for Corteva, at producere mere inden forbuddet træder i kraft, og derfor forventer vi en mangel af Matrigon 72 SG og Korvetto i foråret 2023. Galera har Corteva selv tidligere trukket fra markedet. DLG må sælge Galera indtil den 1. april 2023 og et eventuelt restlager må lovligt opbevares og anvendes inden den 1. april 2024. Derfor anbefaler vi, at hvis du ikke har anvendt Belkar endnu, så gør det nu inden det bliver for koldt. Har rapsplanterne 6 løvblade eller mere bør doseringen være 0,5 l Belkar pr. ha. Belkar kan eventuelt blandes med en Kerb 400 SC sprøjtning. Reducerede doseringer anbefales ikke på nuværende tidspunkt og undgå at behandle i perioder med frost! For detaljerede anbefalinger til brug af Belkar i vinterraps henvises til Fokus på Marken nr. 25 fra den 22. juli. Gode råd til optimering af gødningsudnyttelsen Uanset om du har købt gødning til sæson 2023 billigt eller dyrt, så er det vigtigt - og specielt i et højprismarked som nu, at du optimerer gødningsudnyttelsen i den kommende sæson. Vi opfodrer derfor til, at du • får lavet en spredetest og derved sikrer, at du får en god fordeling af næringsstofferne • hvis det er muligt, placerer gødningen ved såning af vårafgrøder • udnytter satellitbilleder, N-sensor eller andre værktøjer til at variere tildelingen på markniveau • udnytter jordprøver til at variere fosfor- og kaliumtildelingen efter behovet og kalk, hvis Rt-tallet ikke er på rette niveau i forhold til jordtype Og ikke mindst, så skal den sidste anbefaling være, at du tager udgangspunkt i din egen situation. Det vil sige til hvilke priser du har handlet korn og gødning. Gødning til sæson 2023 Det sidste år har priserne på mange varer og tjenesteydelser været i kraftig stigning. Både afgrøde- og gødningspriserne har fået et kraftigt prishop i forhold til både et og to år tilbage. De første stigninger på gødning var på baggrund af de stigende afgrødepriser, men nu er det hovedsageligt gasprisen og ammoniakprisen, som driver prisen. Priserne på f.eks. NS 27-4 har nu nået et niveau, som nærmest er 2-3 gange så højt i forhold til, hvad gødningen kunne købes til for et par år 2
Download PDF fil