I England er der dokumenteret udbyttetab på op til ca. 25 % ved kraftige angreb, mens danske forsøg fortsat har vist ingen eller kun meget små og ikke statistisk sikre merudbytter for bekæmpelse – også selvom der var mange ferskenbladlus. Symptomer på rapsrødsot ses ofte først til foråret når rapsen strækker sig, men der er ikke altid noget at se. Symptomerne er rødlige, violette blade og gulfarvning mellem nerverne. Disse symptomer kan dog også være tegn på næringsmangel eller stress forårsaget af for eksempel dårlig jordstruktur. Der er ikke længere nogle behandlingsmuligheder for at bekæmpe ferskenbladlus med insekticider, men heldigvis har forædlingen af rapssorter et værktøj med i tasken, så flere og flere sorter nu bærer et resistensgen mod rapsrødsot, så du på den måde er forsikret som udbyttetab som følge af rapsrødsot. Resistensgenet findes i vores sorter Ambassador, Haugustina og LG Austin, og det betyder, at disse sorter har en vis tolerance overfor infektion med rapsrødsot. Skadedyrsbekæmpelse i vintersæd om efteråret Havrerødsot – mild september øger risiko for bladlus I 2022 har vi ikke set mange angreb af havrerødsot, men alligevel bør du have fokus på overvågning og bekæmpelse af dine bladlus her i efteråret. I denne film Danmarks største sprøjtevindue kan du se, hvor galt det kan gå, hvis du ikke får bekæmpet dine bladlus. Flere af jer har her i efteråret 2022 sået vintersæd inden den 7. september, hvilket sammen med det nuværende milde september vejr, kan give øget risiko forekomst af bladlus. Bladlus overfører havrerødsotvirus fra plante til plante i vintersæd om efteråret. Vintersædsarterne lider de største udbyttetab ved angreb af havrerødsot i rækkefølgen: vinterbyg, vinterhvede, rug, vintertriticale. Den største risiko for bladlusangreb er ved tidlig såning og i et mildt efterår. Bladlusene bærer kun virus, hvis de har suget på en smittet plante i 2-3 dage. Hvis forfrugten er en græsmark, der er pløjet ned lige før såning, øges smitterisikoen, og her skal du være ekstra opmærksom. Udbredelsen af bladlus kan følges i Registreringsnettet . Følgende faktorer i prioriteret rækkefølge øger risikoen for smitte med havrerødsot: • Mange bladlus i marken • Tidlig såning • Tidligere erfaring for kraftige angreb af havrerødsot • Mild lokalitet • Grøn bro ikke brudt • Mildt efterår Bladlus kan være svære at se, men lægger man sig ned og kikker på bladene i modlys, er det nemmere. Ses der mørke pletter på bladene, bør disse ses nøjere efter for bladlus. En anden hjælp til at holde øje med bladlusene er appen BYDV Assist, hvor du kan indtaste lokalitet, sådato og fremspiringsdato. Ud fra en graddageberegner vil appen varsle via mail eller sms, når der forventes angreb af bladlus i den pågældende mark. Hvis mere end 2-3 pct. af planterne er angrebet af bladlus, anbefaler vi bekæmpelse med enten • 0,2 kg Lamdex eller • 0,15 l Mavrik 5
Download PDF fil