Nr. 28 31. august 2022 • Vinterraps kræver medvind ved sen såning • Sortsresultater i vinterrug 2022 • Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd • Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd med græsudlæg • Krav og anbefalinger til brug af Boxer og andre prosulfocarb-produkter Vinterraps kræver medvind ved sen såning Vi ved, at høstudbytterne i vinterraps er meget afhængige af en vellykket etablering. Normalt ser vi i høstudbytterne en god respons på, at raps sået først i august giver et højere udbytte, end raps sået i sidste halvdel af august eller senere. Det skyldes, at en rapsplante skal have en tilpas størrelse inden vinteren, hvilket nogle år også er muligt ved såning primo september – specielt i de sydlige egne af Danmark. På fotoet til højre svigtede gødningsplaceringen i et såtræk, så der i en stribe, hvor der ikke er tildelt gødning. Det betyder utrolig meget for rapsens udvikling, at få gødning rettidigt i efteråret. Vi anbefaler ikke såning efter den 25. august i de kolde egne af landet, men i de varmere egne kan der sås til omkring den 5. september, hvis det sker under så optimale forhold som muligt. Det betyder at • du skal kunne lave et perfekt såbed • der skal være udsigt til flere tørvejrsdage efter såning • der er let tilgængeligt kvælstof til rådighed for rapsen • plantetallet holdes på omkring 40 planter/m2 • der bør vælges en hurtig voksende hybridsort som f.eks. DK Exsteel, LG Austin eller Ambassador 1
Del
Print
Download PDF fil