Aksfusarium (foto til højre) ses ved, at dele af akset nødmodner og typisk kan der kort før høst ses en lyserød sporebelægning. Angreb fremmes af nedbør og høje temperaturer. Er smitten sket tidligt efter blomstring, vil kernerne blive små og skrumpne med en lav spireprocent. Smitten sker fra planterester i jorden, og er derfor værst i upløjede marker med forfrugt korn eller majs. Der er forskel i sorternes modtagelighed. I nedenstående tabel ses sorternes ind gruppering efter forsøg ved Aarhus Universitet. Sorterne er ind grupperet i 3 modtagelighedsklasser på baggrund af resultater fra i år og tidligere år. Der findes ingen sorter, som har fuldstændig resistens overfor fusarium. Da fusarium kan producere toksiner, at det vigtigt, at kornet bliver omhyggeligt nedkølet og tørret ved høst. Ind gruppering af sorternes modtagelighed overfor aksfusarium Lidt modtagelig Moderat til høj modtagelighed Bright Heerup, Kvium, KWS Colosseum, KWS Extase, LG Initial Meget modtagelig Champion, Rembrandt Angreb af gråskimme l (foto til højre) kan i akset ses på avnerne som en mørk vanddrukken ring. Angrebene er meget iøjefaldende, men har sjælden økonomisk betydning. Gråskimmel angriber ligesom fusarium hovedsageligt under fugtige forhold og fortrinsvis i forvejen svækket plantemateriale. Skal du have brødhvede til høst 2023? Hvis du planlægger at dyrke brødehvede til høst 2023, skal du være opmærksom på, at der er krav om dokumentation for tidligere levering af brødhvede samt det rette sortsvalg. Betingelserne for at bruge brødhvedenormerne er: 1. at man i enten høståret 2021 eller 2022 har dyrket, leveret og fået afregnet en godkendt brødhvedesort som brødhvede med en proteinprocent på minimum 11,5, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. 2. at man for høst 2023 har indgået og underskrevet kontrakt om dyrkning og levering af brødhvede med en grovvare- eller møllervirksomhed eller at man ved kontrol kan dokumentere, at brødhveden efter høst er leveret og solgt til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling senest 31. marts 2024. 3. at sorten skal være på listen over brødhvedesorter. På brødhvedelisten findes blandt andet vinterhvedesorterne Bright, Heroldo, KWS Extase, KWS Zyatt og LG Initial, der alle forhandles af DLG. 2
Del
Print
Download PDF fil