• 0,2 kg Lamdex pr. ha eller • 0,15 l Mavrik pr. ha. For detaljerede anbefalinger til bekæmpelse af galmyg henvises ligeledes til Fokus på Marken nr. 15 fra den 15. maj. Husk også, som vi tidligere har skrevet, at i forbindelse med de sidste svampesprøjtninger, at få brugt lagre af eksempelvis Orius Max 200 EW, Proline Xpert og Folicur Xpert op, da disse forbydes at bruges og opbevares ved udgangen af 2022. Specielt i kornafgrøderne er det muligt, at skifte midler, men husk fortsat, at være opmærksom på triazolreglerne. For mere information om de nye triazolregler henvises til Fokus på Marken nr. 1 fra den 15. februar. Vårbyggen er nu i st. 45-60, hvilket bedtyder, at de først marker er ved at blomstrer. I de ubehandlede parceller i registreringsnettet kan vi se begyndende angreb af både bygrust, bygbladplet og skoldplet. Er der endnu ikke foretaget afsluttende svampebekæmpelse i vårbyggen, bør den foretages snarest med • 0,4-0,5 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW pr. ha Havre er også i st. 45-60 og her er der udløst en meldugbekæmpelse enkelte steder. Vårhvede er nu ligeledes i st. 45-60 og specielt sortsforskellene gør, at der er forskel på deres vækststadie. Her skal man specielt være opmærksom på angreb af gulrust, der bekæmpes med enten Orius Max 200 EW eller Comet Pro. Pas fortsat på bygfluerne – de flyver nu og kan findes i de fleste vårhvedemarker. Opfølgende bekæmpelse foretages 10-14 dage efter første behandling med 0,2 kg Lamdex pr. ha. For detaljerede anbefalinger til svampebekæmpelse i vårsæd henvises til Fokus på Marken nr. 14 fra den 11. maj. Vinterhveden er nu i st. 60-72, hvilket vil sige fra begyndende blomstring til begyndende kernefyldning. Svampeangrebne er fortsat nærmest ikke eksisterende, men i de ubehandlede parceller i registreringsnettet kan nu ses begyndende og meget svage angreb af brunrust (se foto til højre), gulrust og septoria. Afsluttende aksbeskyttelse er foretaget de fleste steder og ellers bør den foretages nu senest i st. 61 med eksempelvis • 0,4 l Propulse SE 250 + 0,2 l Orius Max 200 EW pr. ha. Vinterbyggen er nu st. 73-77 og derved i gang med kernefyldning. Al svampebekæmpelse bør være afsluttet. Rugen er i st. 69-73 og er derved i afsluttende blomstring og begyndende kernefyldning. I de ubehandlede parceller i registreringsnettet ses nu brunrust i 35 % af markerne – specielt i de sydlige egne. Brunrust kan bekæmpes indtil st. 69, men kun hvis der er over 10 % angrebne planter. Triticale er nu i st. 65-75 og her er der enkelte steder fundet meldug og kun meget få angreb af gulrust. . For detaljerede anbefalinger til svampebekæmpelse i vintersæd henvises til Fokus på Marken nr. 9 fra den 8. april. 2
Del
Print
Download PDF fil