sammenholdt med kolde nætter. I takt med at hveden får nye blade, vil symptomerne blive mindre i de kommende uger. I forhold til septoria, så starter optælling af nedbørsdøgn i st. 32 i de septoriamodtagelige sorter. 4 nedbørsdøgn med over 1 mm vil udløse en sprøjtning mod septoria og de fleste steder har vi nu haft 2-3 dage. Med den tørre vejrudsigt i den kommende uge, kan vi være heldige, at kunne trække den første svampesprøjtning til st. 37-39 de fleste steder. Vinterbyggen er nu typisk i st. 41-50. Her er skoldplet mest udbredt, men der ses også angreb af bygrust rundt om i landet. Rugen er nu i st. 43-50 og er fortsat de fleste steder sund og uden svampeangreb. Hold dog øje med specielt skoldplet, der kan findes enkelte steder på de nederste blade (se foto til højre). For at sikre, at det ikke spreder sig, bør rugen i sådanne marker have en svampe- bekæmpelse omkring skridning. Husk, at ca. 10 dage efter skridning, vil rugen blomstre, og i blomstringen må rugen ikke sprøjtes, da det kan forstyrre bestøvningen. Også triticale er fortsat sund, men hold godt øje med gulrustangreb. Triticalen er i st. 32-37 som vinterhveden. For detaljerede anbefalinger til svampebekæmpelse i vintersæd henvises til Fokus på Marken nr. 9 fra den 8. april. Husk, at ved begyndende skridning skal man specielt i rug, men også i vinterbyg og triticale, holde øje med de små sorte trips indvendigt i bladskederne. Vi kan finde dem, men vi ser ikke mange af dem. Bekæmpelse bør foretages, hvor der er 0,5-1 trips pr. bladskede med f.eks. enten • 0,2 kg Lamdex pr. ha. eller • 0,2 l Mavrik For at ramme tripsene, skal behandlingen udføres i st. 45, hvor bladskederne udvider sig en smule. Vårsæden er nu typisk i st. 20-30, og der er pt. ikke set sygdomsangreb i nogle af arterne. Til gengæld er ukrudtet godt på vej og er det agerrævehale, som på billedet til venstre, er det på høje tid, at der foretages en ukrudtsbekæmpelse. For detaljerede anbefalinger til ukrudtsbekæmpelse i vårsæd henvises til Fokus på Marken nr. 12 fra den 24. april. Der er stor forskel på vårsæden – nogle steder står der ensartede grønne marker, men mange steder er der mange gule striber/områder i markerne. Årsagerne er forskellige og kan f.eks. skyldes iltfattig jord, løs jord, kompakt jord og ikke mindst er mange marker ved at skifte til sekundære rødder. Varme og regn vil dog de fleste steder løse problemet i de kommende uger, men vær opmærksom på manganmangel , der straks bør forebygges med enten 2
Download PDF fil